Samfundsfag A noter

Indholdsfortegnelse
SOCIOLOGI 3
Socialiseringsprocessen 3
Opdragelsesformer 5
Livsformsanalyse 6
Teoretikerne 7
Karl Marx 7
Max Weber 8
Jürgen Habermas 8
Thomas Ziehe 9
Anthony Giddens 10
Risikosamfundet  Postindustrialisme  postmodernisme 11
DANSK POLITIK 12
Demokratiteorier 12
Demokratiopfattelser: 12
Joseph Schumpeter 13
Carole Pateman (deltagelsesdemokrati) 13
Basisdemokrati 14
Teledemokrati 14
Gallupdemokrati: 15
Direkte demokrati eller ej 15
Magt og demokrati 15
Ideologier, Partityper og partiernes opgave 16
Liberalisme 16
Socialliberalisme 16
Konservatisme 17
Marxisme 17
Socialisme 18
Partiernes opgaver 19
Molins model 19
Partiernes organisation og partityper 19
Interesseorganisationer, korporatisme, den politiske forbruger og medier 20
Interesseorganisationers forhold til de danske partier: 21
Teorier om interesse Organisationers rolle i samfundet 21
Den Politiske forbruger: 22
4 teorier om Mediernes rolle 23
Lovgivningsprocessen 23
DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT 24
Velfærdstyper 27
EU, ØMU OG INTEGRATION 29
EU 29
ØMU 30
Integration: 31
ØKONOMI 32
Markeds- og planøkonomi og konjunkturer 32
Det økonomiske kredsløb: 34
Den internationale samhandel + Teorier om handel. 36
Betalingsbalance og valuta 37
Kriterierne for en god økonomi 39
Økonomisk politiske instrumenter 40
Virker disse politikker? 43
Arbejdsløshedstyper 45
Arbejdsmarkedspolitik 45
INTERNATIONALE FORHOLD 48
Teorier indenfor international politik 48
Globalisering 50
Globaliseringens styrke (globaliserings teorier) 50
Sikkerhedspolitik 52
U-landene 54
Udvikling 58
Teorier om imperialismen 59

Uddrag
Højt BNP-niveau og høj BNP-vækst: = hovedmålet.

Høj beskæftigelse lav arb. Løshed = ledighed er et socialt problem, der ikke kan opnå et vist socialt niveau. -> men også et ressourcespil for staten, idet de kunne udnytte den til højere BNP, og ikke skulle betale overførselsindkomster.

Rimelig velstandsfordeling: indkomstforskellen må ikke være for stor -> borgerlige ville ikke være enig (mener den er nødvendig for dynamik og derved BNP-vækst).
En miljømæssigt bæredygtig udvikling: at den ikke forurener. -> nogle mener at dette står i kontrast til øgelse af BNP-vækst.

Økonomiske balancestørrelser (bikriterier): Arbejdsløshed, inflation, BB og offentlig balance. (diamanten)
En stabil inflation: Er de årlige prisstigninger (negativt = deflation). Høj inflation -> udhuling af opsparing i fast rente (fx obligationer). -> rammer fx pensions opsparinger. Gæld bliver derimod nedskrevet. -> vinderne låntagere taberne: opsparer.

Lav inflation/deflation -> omvendt. DK stræber efter at have sammen inflation som i Tyskland (2%). Der er sammenhæng mellem lønniveau og inflation, fordi det er en del af omkostningerne.

Balance på BB (ingen eller lille gæld): der er underskud når import overstiger eksport. Dette skal finansieres ved fx lån i udlandet. Bliver det ved må man finansierer det med statens indkomster. Underskud skyldes mere forbrug eller flere investeringer end national produktet giver grundlag for.

Tilbagebetaling kræver overskud på BB. Konjunkturopsving vil ofte medføre forringelse af BB, idet der kommer mere import. Det omvendte sker under en lavkonjunktur.

Balance på offentlige finanser: sker hvis udgifterne overstiger indtægterne. Dette skal finansieres på en af følgende måder:

Pengefinansiering: staten trykker flere penge og bruger dem -> høj inflation (pengene bliver mindre værd) og risiko for tilliden til betalingsmidlerne forsvinder. -> ustabilitet.

Lånefinansiering: man låner penge af den private sektor (obligationer). -> lægger beslag på noget af statens skatte indkomst. -> ved nedbringelse er overskud på de offentlige finanser nødvendige.

Højkonjunktur -> mere produktion -> stigende beskæftigelse -> større skattegrundlag færre udgifter til overførsels indkomster. (flere penge til off. finanser).
Disse to kaldes de automatiske stabilisatorer ( mildner konjunkturudsvingene)

Økonomisk politiske instrumenter:

Man skelner mellem to slags instrumenter: makro og struktur politik.

Strukturpolitik ( arbejdsmarkeds-, erhvervs-, skatte-, fordelings-, offentlig udgifts-, regional-, udannelses- og forskningspolitik): skal indretter sådan at der kan opnås langsigtet økonomisk udvikling (høj BNP-vækst og høj beskæftigelse). Det kan være uhensigtsmæssige regler der ændres for konkurrencens skyld.

Har ofte en langsigtet karakter, men træder nogle gange allerede i effekt kort efter. Man kan fx lave stramninger på arbejdsmarkedet -> lavere inflation.

Makropolitik (finans-, penge-, valuta- og indkomstpolitik): bruges til at styre ledighed, inflation, BB og offentlig balance. Målet er en jævn og stabil økonomiske udvikling, som erfaringsmæssigt har vist sig at være bedste mål til BNP-vækst og høj beskæftigelse. Der er et specielt vigtigt mål at undgå for store konjunkturudsvingninger. Derfor er makropolitik kortsigtet (op til 5 år).

Finanspolitik: Regulering af statens finanser, så det påvirker den økonomiske aktivitet.

Ekspansive tiltag (bruges ved lavkonjunktur) kan være: øge den offentlige sektor (flere ansatte), offentlige varekøb, overførelses indkomsterne eller i gang sætte offentligbyggeri -> smider penge ud i samfundet, som fodre mere forbrug -> mere produktion -> mere arb. Kraft -> endnu flere penge (se multiplikatoren).

Men den kan også reducere indkomstskatten, momsen, selskabsskatten eller betalingen forbrug af offentlige ydelser. -> samme effekt som ovenfor.

Ulemper: BB forværres pga. øget import, mere inflation, overophedning -> eventuelle flaskehals-problemer (ekspansiv i højkonjunktur). Desuden kommer der underskud på statens finanser -> kun muligt at anvende denne i en række år. Det kommer også højere lønninger.

Den anvendes i lavkonjunkturer for at kickstarte økonomien.

Kontraktiv finanspolitik: den virker dæmpende og kan ske ved at stramme statens udgifter -> forbedre de offentlige finanser. Man skal ikke bruge den i lavkonjunkttur (Tyskland og Frankrig i 1995-97) for så går økonomien helt i stå.
Bruges til at dæmpe overophedning.

Få gratis adgang til opgaven

Upload en af dine egne opgaver og få adgang til denne opgave. Det tager kun 2 minutter