Opgavebeskrivelse
1. Redegør i hovedtræk for samarbejdspolitikken og modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.

2. Analysér argumentation og billedsprog i uddraget af Hans Edvard Teglers selvbiografiske roman ’Kæmp for alt hvad du har kært’ (1945) med henblik på, hvordan besættelsesmagten fremstilles og stikkerlikvideringerne forsvares.

Analysér desuden udvalgte digte af Morten Nielsen med henblik på at vise, hvordan han sprogligt udtrykker stemninger fra krigstiden i nogle af sine digte. Kan vi stadig relatere til stemningen i nogle af digtene i dag?

3. Diskuter modstandsbevægelsen og dens heltes betydning for Danmarks selvforståelse i forhold til 2. Verdenskrig i eftertiden. Kom herunder ind på hvilke motiver, der har været for at henlægge undersøgelserne af stikkerlikvideringerne.

Problemformulering
Indledningsvis har jeg valgt at redegøre for begreberne samarbejdspolitikken, stikkerlikvideringer, de illegale blade og modstandskampen med fokus på den tyske besættelse af Danmark i perioden 1940-1945.

Jeg vil udarbejde en argumentation- og billedsprogsanalyse af Hans Edvard Teglers selvbiografiske roman ’Kæmp for alt hvad du har kært’ (1945).

Jeg vil derudover også analysere udvalgte digte af Morten Nielsen med henblik på at vise, hvordan han sprogligt udtrykker stemninger fra krigstiden i nogle af sine digte. Kan vi stadig relatere til stemningen i nogle af digtene i dag?

Dernæst vil jeg foretage en analyse med fokus på hvordan modstandsbevægelsens forskellige stemmer har påvirket danskernes selvbillede

Det tredje og sidste taksonomiske niveau, diskussion, opnår jeg i form af udarbejdelse af debat, der belyser forskellige synspunkter på modstandsbevægelsens betydning for den danske selvforståelse i nutiden.

Opfølgningsvis konkluderer jeg mine opnået svar fra analysen angående de givne samt opstillet problemformuleringer.

Indledning
Jeg har i min research undret mig meget over, hvordan modstandsbevægelsen kan have haft så stor en betydning for den danske måde at leve på.

Jeg undrede mig også en del over, hvordan stemninger i litteratur fra krigstiden kan afspejle sig i nutidens Danmark. Af den grund har jeg naturligvis valgt at beskæftige mig med besættelsen af Danmark i 1940 med udgangspunkt i modstandsbevægelsen og kampen mod den tyske militærmagt.

Jeg vil i rapporten arbejde grundigt med fagene Dansk og Historie, hvor jeg i danskfaget vil bruge min viden om litteraturanalyse samt udvælgelse af korrekte analyseværktøjer.

Det historiefaglige afsæt kan findes spredt udover hele opgaven, men med fokus på det tidsmæssige perspektiv samt brug af korrekt fakta til understøttelse af opgaven.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
- Problemformulering: 3
Redegørelse: 4
- Samarbejdspolitikken: 4
- Stikkerlikvideringer og den illegale presse: 4
- Modstandskampen: 5
Analyse: 6
- Kæmp for alt hvad du har kært 6
- Riget af tusind Aar 8
- Døden 9
- Kan vi stadig relatere til stemningen i nogle af digtene i dag? 10
- Hvordan har modstandsbevægelsens forskellige stemmer påvirket danskernes selvbillede? 10
Diskussion om modstandsbevægelsen og dens heltes betydning for Danmarks selvforståelse i forhold til 2. Verdenskrig i eftertiden. 12
Konklusion: 13
Kilder: 14
Bilag 15
- Bilag 1: Riget af tusind Aar – Morten Nielsen 15
- Bilag 2: Døden – Morten Nielsen 18
- Bilag 3: Hans Edvard Teglers – Kæmp for alt hvad du har kært 19
- Bilag 4: Metafor – Gestapos klør 21

Uddrag
I følgende afsnit vil jeg foretage en analyse af uddraget fra den selvbiografiske roman af Hans Edvard Teglers, ”Kæmp for alt hvad du har kært”, der omhandler nogle af Teglers oplevelser og bedrifter i den største danske modstandsbevægelse, Holger Danske.

Når man som modstandsmand under krigen, der kæmpede imod den tyske besættelsesmagt, skriver en selvbiografisk roman vil størstedelen af diverse punkter og argumenter forekomme personlige.

Teglers var modstandsmand, der kæmpede mod den daværende opposition i Danmark. For ham har besættelsesmagten og stikkerne været fjenderne.

Dette kommer også meget godt til kende i takt med, at vi lærer ham bedre og bedre at kende igennem romanuddraget.

Selvom dele af romanuddraget forekommer personligt, bryder Teglers alligevel igennem med sin argumentation for stikkerlikvideringerne.

Teglers og modstandsgruppen, Holger Danske, var med til at tage rigtig mange liv, fordi ofrene havde hjulpet besættelsesmagten.

For modstandsbevægelserne var det at likvidere stikkerne en af de eneste udveje for at bekæmpe situationen. Vi ser Teglers gøre brug af argumentationsstyrkelse når det kommer til forsvaring af stikkerlikvideringerne.

Han vælger at gendrive sit eget argument, og på den måde er han med til at styrke det i og med, at han skaber en troværdighed overfor læseren.

Teglers viser ved hjælp af gendrivelse, at han er nuanceret og kan se situationen fra andres synsvinkel. Hovedargumentet i romanuddraget findes på S. 1 L. 9-11.

”Stikkeriet må bekæmpes effektivt. Vi anser stikkerne for det laveste krapyl, der overhovedet findes. Der gives i vor bevidsthed ingen større forbrydelse end at være en forræder mod sit land og udlevere sine landsmænd til fjenden.”

Gendrivelsen af hovedargumentet findes på S. 1 L. 16-17. ”Stikkerne må uskadeliggøres på en eller anden måde. Kunne vi holde dem indespærrede indtil krigens afslutning, ville det være fuldt tilstrækkeligt, men det lader sig ikke gøre.”

Teglers gør det her klart, at det ikke er optimalt at slå stikkerne ihjel, og at modstandsbevægelserne langt hellere ville sætte de landsmænd, der gik imod sit fædreland bag tremmer.

Dette styrer samtidig diskussionens forløb, og Teglers kan lede diskussionen i lige den retning han ønsker, og det ser vi i følgende citat: ”Stikkerne må dø, ikke som straf, selvom vi synes, at de fortjener det, men som ren præventiv foranstaltning, for at hindre gentagelser.”

Teglers er som sagt godt klar over, at likvidering af stikkerne ikke er det optimale valg, men det er som han selv siger, en præventiv foranstaltning, for at hindre gentagelser.

Hvis vi tager et skridt længere ind i litteraturanalyse, støder vi på en af Teglers gode venner, billedsprog.

Teglers gjorde meget brug af billedsprog i sin roman, og man kan blot ved at forstå hans billedsprog komme frem til hvordan han fremstiller besættelsesmagten, og det er som forventet ikke kønt.

Allerede på første side i den første sætning snakkes der om de danskere, der valgte at gå i tyskernes ærinde for penge.

Her bliver metaforen ”Gestapos klør” brugt. Som vi ved var Gestapo det hemmelige tyske politi, og ordet klør symboliserer noget ondt. En klo kan rent bogstaveligt betyde en fod på et rovdyr eller en rovfugl.

Samtidig kan det metaforisk betyde et fangstredskab eller et våben , hvilket jeg er sikker på var Teglers budskab.

Der er ikke et sekund tvivl om hvorvidt Gestapo og resten af besættelsesmagten var fjenden. Rent analytisk bliver målområdet til Gestapo, kildeområdet til klo og merbetydningen til ondskab. (Se bilag 4).

De mange velbrugte billedsprog i Teglers selvbiografiske roman er alle hver især med til at belyse den mørke og dystre stemning der var under besættelsen.

I denne triste tid var det svært at finde det positive i ting og det var ikke alle, der turde ytre sig frit som de lystede. Af den grund blev det at skrive en måde at komme ud med sine holdninger på.