Indholdsfortegnelse
Hvorfor varmer vi op og hvad består et opvarmningsprogram af?
Præsentation af opvarmningsprogram
• Believer - Gangserie (125 BPM - 4/4 takter)
• XO Tour Llif3 - Løberserie (155 BPM – 4/4 takter)
• Mirror - Svingserie (64 BPM – 4/4 takter)
• Bring Sally up - Styrkeserie (81 BPM – 4/4 takter)
• I See Fire - Udstræk (76 BPM – 4/4 takter)
Specificering af opvarmningsprogram Gangserie:
Løbeserie:
Styrkeserie
Udspændingsserie
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Det er meget vigtigt at varme op, da det øger ens præstationsevne og beskytter imod skader. Når der varmes op
øges kropstemperaturen og temperaturen i muskler og led. Temperaturen i kroppen ender på ca. 39 grader i løbet af en opvarmning.
Dette gør musklerne blødere og øger hastigheden af de biokemiske processer i cellen. Den forhøjede temperatur gør
at respirationen og de andre energigivende processer i muskelcellen foregår ved en hurtigere hastighed. Når disse processer bliver fremmet, bliver ilt- og energifrigørelsen lettere.
Muskelsammentrækningen, hvor myosin glider ind i aktin, foregår også hurtigere ved en højere temperatur, derfor kan musklerne hurtigere trække sig sammen.
Leddene i kroppen bliver også ”smurt” under en opvarmning på grund af den øgede ledvæske. Dette gør at gnidngsmodstanden nedsættes, derved kan leddene nemmere komme ud i yderpositioner.
Til sidst bliver nervesystemet aktiveret. Dette giver en bedre koordination, da samspillet mellem nervesystemet og muskulaturen aktiveres.
Aktiveringskæden, som forbinder hjernen med musklerne, bliver kaldt ”Chain of command”. Når man for eksempel vil bøje sin arm, bliver der dannet et signal i hjernen.
Dette signal løber i form af en elektrisk impuls via nervebaner ned i rygmarven. Derfra bliver signalet overført til en motorisk nerve, hvorfra det løber ud til bicepsmusklen, som er den muskel der skal aktiveres for at bøje armen.
Derefter skal signalet overføres fra nerven til muskelfibrene, hvorefter signalet aktiverer processen som trækker musklen sammen.
Inden opvarmningen kan der være dele af sener i bindevævet der er forkortede.
Strækøvelser under opvarmningen gør at disse sener bliver forlænget, hvilket gør at senernes træk i musklerne bliver mere jævnt og effektivt.
Under opvarmningen stiger pulsen, dette er rigtig hensigtsmæssigt, da det derfor går hurtigere at få pulsen op til det rette niveau, som denne idrætspræstation kræver.
Dette gør også at ilttilførslen med blodet svarer til iltforbruget i musklerne. Når pulsen er hævet inden en idrætspræstation, forebygger det ophobningen af mælkesyre.
I blodkarrene sker der også forandringer. Arteriolerne til de arbejdende muskler åbnes, hvor de lukkes lidt til til de indre organer.
På denne måde bliver blodet dirigeret derhen hvor der er brug for det, og på den måde bliver ilten transporteret hen til de muskler der har brug for det.
Et stort formål ved at varme op er for at undgå skader. Grunden til at skader forhindres når man varmer op er, at når musklerne er varme er de mere fleksible og bevægelige.
Derfor begynder kroppen at blive vant til yderpositioner. Hvis man går ud i en yderposition før man har varmet op, har man en stor risiko for at blive skadet.
Dette gælder også hvis man går i gang med at lave eksplosive bevægelser inden man har varmet musklerne op.
Et andet og mere sekundært formål ved opvarmning er det mentale. Under en opvarmning bliver man mentalt klar til at præstere.
Dette sker ved at man i løbet af opvarmningen bliver mere mentalt fokuseret og man øger sit spændingsniveau.
Disse to ting kan have en stor betydning for udøvere som dyrker idrætsgrene der kræver meget mentalt fokus.
Opvarmninger varierer fra idræt til idræt, da det er forskelligt hvilke muskler der skal varmes op. En elitesvømmer og en elitegymnast ville have to vidt forskellige opvarmningsprogrammer, da de bruger vidt forskellige muskelgrupper.
Dog følger mange opvarmningsprogram den samme opbygning. Der startes i en lav intensitet, dette kan være gang eller let løb, og intensitet bygges derefter op lidt efter lidt.
I selve opvarmningen skal man gerne ud i nogle yderstillinger, så man er klar på idrætsaktivitetens forudsigelige og uforudsigelige bevægelser.
Skriv et svar