Rødstrømpernes kamp for ligestilling | DHO

Indledning
Kønsroller og ligestilling mellem mænd og kvinder har i århundrede været et særdeles aktuelt emne. Kvinders kamp for en større rolle i samfundet, og flere rettigheder har været en lang kamp.

Rollefordelingen mellem kønnene var i årene op til anden verdenskrig kridtet nøje op. Kvinderne var husmødre, og mændene var på arbejdsmarked for at tjene penge.

Med andre ord var kvinderne dengang reproduktionen, mens mændene var produktionen. I perioden 1945-1980 efter krigen opstod de første mange betydningsfulde oprør og bevægelser mod denne rollefordeling, og flere kvinder gik sammen om kampen for ligestilling.

Jeg vil i min opgave gå mere i dybden med det overnævnte, ved at besvare denne problemformulering: Efter anden verdenskrig så hverdagen på mange områder helt anderledes ud, og især rødstrømpebevægelsen og kvindernes kamp for ligestilling blev væsentligt i de efterfølgende år.

Hvad er rødstrømpebevægelsen, og hvad gjorde kvinderne for at vinde kampen for ligestilling efter krigen?

Jeg vil i min opgave redegøre for begrebet rødstrømpe i perioden 1950-1970, samt undersøge kvindernes kamp for at forandre kønsrollerne ved at analysere ”kvindebilledet i 1974” og analysere og fortolke ”Flugten fra opvasken” af Tove Ditlevsen.

Til sidst vil jeg diskutere og forholde mig til om rødstrømpebevægelsen har haft betydning for nutidens kønsroller, samt herunder perspektivere kampen for ligestilling dengang til nutiden ved hjælp af Sofie Lindes tale om #metoo til Zulu galla.

Indholdsfortegnelse
• Indledning…………………………………………………………3
o Præsentation af problemformulering og emne

• Redegørelse……………………………………………………….3-5
o Rødstrømpebevægelsens opståen
o Kvindernes kamp for ligestilling

• Analyse……………………………………………………………5-8
o ”Flugten fra opvasken”, Tove Ditlevsen, 1956
o ”Kvindebilleder i 1974”, Historie kompendium

• Diskussion………………………………………………………….8-10
o Rødstrømpens betydning for nutiden
o Ligestillingen i dag

• Perspektivering……………………………………………………9-10
o Sofie Lindes tale om #metoo til Zulu comedy galla

• Konklusion…………………………………………………………11
o Hvad er min konklusion på baggrund af min undersøgen?

• Litteraturliste……………………………………………………...12

• Bilag………………………………………………………………..13
o ”Kvindebilleder i 1974”, kilde 68, Historie kompendium

Uddrag
Essayet ”Flugten fra opvasken” er skrevet af forfatteren Tove Ditlevsen i slutningen af 1950’erne. I sit essay reflekterer Tove Ditlevsen betydeligt over kvindes rolle i hjemmet.

I 1950’erne hvor essayet første gang blev offentlig gjort, var rollefordelingen meget tydelig mellem mænd og kvinder. Tove Ditlevsen er i sit essay meget forundret over, hvilken pålagt rolle kvinden har.

I de sidste mange århundreder er kvinden blevet tilvant og tildelt alle de huslige pligter der hjemme, og her under opvasken som Tove Ditlevsen bruger som et eksempel i sit essay.

I teksten fremtræder Tove Ditlevsen som en tydelig fortæller, hvilket virker mere personligt og intimt som læser, og samtidig vækker hun underen om emnet hos læseren.

Essayet tager udgangspunkt i Toves betragtninger og oplevelser omkring kønsrollerne i 1950’erne. I essayet bruger hun opvasken som et symbol og eksempel på kvindernes undertrykkelse i og med, at kvinden traditionelt set er pålagt de huslige pligter i denne tid, hører opvasken ind under. ”

MEN for at vende tilbage til selve opvasken, så dukker den op som et uundgåeligt faktum i alle familier hele året rundt hver eneste aften ved halvsyvtiden, efter at dagens store måltid har fundet sted” (l. 24-15).

Kønsdiskriminationen beskrives igen i essayet ved, at mændene i 50’erne ikke havde pligt til at tage ansvar for hjemmet eller møde nogen konsekvenser ved ” at lade hjemmet hjemme flyde” som Tove Ditlevsen beskriver i sit essay.

I denne situation, er det igen et hunkøn med husmorrollen som skal sørge for huset er nydeligt og rent. Kvinderne kan ligesom mændene ikke slippe uden konsekvens eller med en undskyldning for, ikke at have ordnet for eksempel opvasken.

Kvinderne ville blive dømt af resten af sumfundet, hvis ikke de levede op til idealet om en husmor. ” Kun en pludseligt opstået invaliditet ville kunne redde en kvinde ud af samme situation med sit huslige ansigt i behold.

Desuden har mænd, gifte såvel som ugifte, forstået at indrette sig sådan, at der på et eller andet tidspunkt dukker et kvindeligt væsen op, som tager sig af det hele; ”en gammel kælling”, en hustru, en mor, en elskerinde, en værtinde.

Der er altid et hunkønsvæsen parat til at muge ud under en mand, som er doven, sjusket og upraktisk, mens en kvinde med de samme egenskaber forsømmes af samtlige medsøstre” (l. 20-24)

At være gift i 50’erne var ikke ens betydning med kærlighed, sammenhold og hjælpsomhed. Mænd og kvinder var i 50’erne uafhængige af hinanden i den forstand, at mændene havde styringen over forholdet, hvorimod at kvinderne havde styringen i det private hjem.

Tove Ditlevsen beskriver i sit essay også ægteskabet som bestående af en doven mand hvis kone er fremmed for ham, da hendes tid går med opvask og andre pligter. ”

Hvis manden nu løfter blikket fra avisen, hvori han omsider er nået frem til dødsannoncen, ville han opdage, at han kone ser ti år ældre ud, end hun er” (l. 78 - 81).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu