Ringen | Analyse | Karen Blixen

Indledning
Karen Blixens tekst ”Ringen”, skrevet i 1958, kan læses som en syndefaldstekst, hvor hovedpersonen Louise gennemgår en udvikling fra barn til voksen.

Denne udvikling vil jeg tage op senere i en analyse af personernes karakteristik. Ringen er en del af novellesamlingen skæbneanekdoter, og blev først udgivet på engelsk.

Teksten indeholder træk fra den traditionelle eventyrgenre, mens især handlingsforløbet i brødrene Grimm’s rødhætte kan sættes i sammenhæng med Ringen.

Uddrag
Ringen er altså opbygget som en hjem-ude-hjem fortælling. Ligesom et traditionelt eventyr, hvor man først oplever den rolige fase, hvor alt føles hjemmeligt og rart.

Derefter er ude-fasen farlig, mens der sker en forandring eller brud på motivernes tilværelse, som danner tekstens konflikt. I ringen danner fåretyven denne faset, og er en trussel overfor Konrads får og Louises uskyld.

Til sidst genetableres hjem-fasen, hvor freden atter bliver genoprettet. Modsat et eventyr, afsluttes Ringen ikke lykkeligt, men derimod med en åben og ulykkelig slutning.

Louise og Konrad når ikke hjem, og er derfor nærmest ’fanget’ i ude-fasen idet Louise nu har viet sig til: ”Fattigdommen, Fredløsheden, den fuldkomne Forladthed. Til hele Verdens Synd og Sorg”.

Louise har foræret sin vielsesring til fåretyven. Ringen som var et tegn på sit ægteskab med Konrad, og som symboliserer evig troskab.

Mens Konrad ser ringen som et materielt tab, som nemt kan erstattes, ser Louise det som et tegn på at: ”Alt er forbi”. Louise fortæller ikke sandheden til Konrad, og deres ægteskab holder nu på en grusom hemmelighed.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu