Indledning
1 Solen finder sjældent vej ind i Planen, den gemmer sig for alt det der gemmer sig rundt om hjørnerne.
De enorme beboelsesklodser af beton kaster lange firkantede skygger der krydser hullede parkeringspladser, ujævne fortove og stier med utalli- ge lappeløsninger i asfalten
der som en maltrakteret krop er forsøgt surret sammen 5 af tykke hudlapper med nål og tråd uden bedøvelse.
Betonens mange tusinde små- sten ligner pupillerne på en hær af forstenede edderkopper der stirrer på en indtil man ikke tør kigge længere af frygt for at de blinker tilbage.
Skyggerne ligger over de mange træer man engang har plantet her, buskene man engang har gemt stof- ferne i, gyngestativer og legepladserne man engang kunne være barn i.
De tværer 10 deres mørke urokkelige felter ned over Centret; en spøgelsesplads hvor mennesker misligholdes i lige så høj grad som bygningerne.
Skudhullerne ved værtshuset er der ingen der vil tage sig af, ligesom de beskyttelsespenge som indehaveren er blevet afkrævet op til flere gange.
Bagerens smadrede rude lige omkring dér hvor kanelstængerne og studenterbrødene til en femmer lå og hvilede sig til skue for 15 frokostsultne skolebørn, er dækket af med tre ugeblade
lidt gaffatape og et par brædder fra Byggeren. Ude foran kiosken dyster mågernes efterladenskaber med drankernes brækpletter om hvor man skal træde
inden man kan gå ind og snolde for en krone i det mørke rum med de næsten tomme hylder og dåserammer uden pant ved siden af bladene med nøgne kvinder der alt sammen sælges af en skæv 20 pakistaner med krøllet skjorte og en bolchestribet papirspose i hånden og en faste- lavnskølle under disken.
Uddrag
Der er flere tørklæder end tylskørter, og der synges mere arabisk i krogene end Halfdan Rasmussen1 ved hinkebanen.
De voksne siger at det er fordi vi går på en skole der ligger midt i en ghetto. Det betyder at der er mange fremmedarbejdere i et bestemt boligområde.
Men det er ligemeget, for vi skal alle 60 sammen være her, siger de. Synet af skolegårdens virvar denne tirsdag klokken lidt over halv ti bekræfter i høj grad dén pointe.
En hær af flyverdragter med maven fuld af sukkerholdige morgenmadsproduk- ter farer rundt om hinanden henne ved den ramponerede legeplads med tårne og en hængebro og en rusten rutsjebane der ebber ud som en rådden tunge.
Det giver et 65 rungende smæld i den halvdel af skolegården hver gang en dreng kyler en anden dreng ned i rutsjebanen inden han selv tager turen ned til resten af de grædende unger.
Et par andre brag ved de gamle busstandere i hjørnerne af gården efterføl- ges forudsigeligt af et skrig eller et skrål, senere latter, inden det hele drukner i et hysterisk inferno af råb og bandeord.
70 Vikarens fingre griber rundt om hanken på en kaffekop af billig porcelæn med et forvasket print af kommunens logo på.
Han inspicerer den knaldgrønne refleks- vest med de fortabte øjne mens han forsøger at hitte ud af hvordan han kan iføre sig vesten uden at stille koppen fra sig og dermed miste sit sidste håb om at ligne en voksen.
Kaffen skaber autoritet, den indikerer at der er tale om en person der 75 har noget at skulle have sagt i den her skolegård. Han kan irettesætte børnene og skille dem fra hinanden i en slåskamp.
Skriv et svar