Privatisér dog det kongehus | Analyse | Gretelise Holm

Indledning
Ud fra 196 lande i verden, så er det kun 20 lande som stadig lever med under et monarki og her Danmark et ud af de 20 lande.

Her i Danmark har vi Dronning Magrethe og resten af kongehuset, som koster de danske skatteborgere mange millioner kroner hvert år.

Man kan undre sig over, hvorfor det er danskerne som skal betale til kongehuset. Dermed vil der i denne opgave blive foretaget en analyse af kronikken ”Privatisér dog det kongehus” fra 2019, som er skrevet af Gretelise Holm.

I denne analyse vil der gøres brug af retorisk analyse af meningsjournalistik. Analysen vil have et tydeligt fokus på sproglige og stilistiske virkemidler samt argumentation.

Derudover vil tekstens gennemslagskræft blive vurderet. Afslutningsvis vil tekstens problemstilling blive diskuteret.

Uddrag
Hvis man ser på et andet belæg for Gretelise Holms påstand, så er det aldrig dokumenteret, at et kongelig besøg har forbedret handelsbalancen på sigt.

Selvom der er flere som mener, at kongehuset er en positiv ting for Danmark, i og med at det er med til at tiltrækker andre kulture til Danmark, og ved at det sker så tjenes der penge, så er dette aldrig dokumenteret.

Her gør Gretelise Holm igen brug at et autoritetsargument, idet det kun er eksperter, som har forstand samt forståelse for handelsbalancen.

Hvis man ser på hvad hjemlen er på dette belæg, så ville det være, at Danmark ikke tjener penge på det danske kongehus, og derfor har det ikke noget at gøre med handelsbalancen samt Danmarks økonomi.

Det tredje og sidste belæg i denne tekst er, at dronning Magrethe har til opgave at underskrive love, og grundet det har hun en magtfuld position i Danmark, som hun ikke er valgt til.

Her kunne hjemlen for belægget være, at ved at man har en magtfuld position på bekostning af en lov er udemokratisk. Dermed er dette argument fra Gretelise Holm iøjnefaldende, for at et arveligt monarki ikke er demokratisk, men derimod udemokratisk.

I sin kronik gør Gretelise Holm brug af alle tre appelformer. Dog optræder appelformen patos mest. Dette ses tydeligt på det sprog hun benytter sig af samtidig med hun appellerer til læsernes følelser samt tanker.

Dette gør hun ved, at hun benytter sig af nedladende ord og gør brug af andre personers navne. Et eksempel kunne være ”Vi undersåtter har derimod ingen mulighed for at trække os.

Vi er tvunget til at leve i det indskrænkede monarki (grundlovens ord)”. Her beskriver Gretelise Holm Danmark samtidig med hun beskriver læserne som undersåtter, som ikke gør noget.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu