Privatisér dog det kongehus | Analyse | Gretelise Holm

Indledning
Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor monarkiet stadig er til stede. Det danske kongehus går hundredvis af år tilbage, og den dag i dag er det Dronning Margrethe og resten af den kongelige familie, som er det danske monarkis ansigter.

Dog bliver kongehuset for hvert år der går mere kritiseret. Det danske kongehus koster de danske skatteborgere mange millioner kroner hvert år.

Flere danskere undrer sig nu over, hvorfor det er de danske skatteborgere, som skal finansiere kongehuset. Derudover diskuteres det også, om vi overhovedet kan kalde os for et demokratisk land, når vi i årrækker har haft det arvelige monarki.

“Arveligt monarki strider mod de internationale menneskerettigheders 10 paragraf 1 om, at alle mennesker er født lige og frie. ” (S. 1, L. 8-11)

Netop disse emner kredser i kronikken ”Privatisér dog det kongehus”, som er skrevet af Gretelise Holm i 2019.” I denne kronik giver Gretelise Holm et tydeligt udtryk for hendes egne holdninger til det danske monarki.

Uddrag
Gennem kronikken anvender Holm retoriske spørgsmål. De retoriske spørgsmål bliver brugt, som en stikpille til monarkiets tilhængere, idet Holm tvinger dem til at reflektere over deres holdning til kongehuset, og dermed får dem til at overveje deres principper på dette område.

“Så I tilsidesætter det demokratiske princip for pengenes skyld” (S. 1, L. 122-123) Spørgsmålet tvinger modtageren til at reflektere over, om dette virkelig kan retfærdiggøre et brud på de demokratiske principper, at monarkiet eksistens muligvis medfører Danmark en økonomisk gevinst.

“Og altså: selv om det virkelig forholdt sig sådan, at kongefamilien gavnede eksporten, så er vores demokratiske sindelag altså ikke til salg for et lille ryk i betalingsbalancen?. “ (S. 2, L. 138-143)

De retoriske spørgsmål fastholder modtageren, idet de reflekterer over spørgsmålene, hvor modtageren skal tænke i meninger og holdninger omkring spørgsmålet.

Holm appellerer til patos ved brug af hendes retoriske strategi, fordi det får hendes modtagere til at appellere til deres følelser både de stærke og negative omkring monarkiet og de forskellige repræsentanter for Danmark.

Måden Holm appellerer til de negative følelser hos modtageren er ved at anvende analogi, hvor hun sammenligner Danmark med Tanzania.

“For en del år siden var jeg selv en af demokrati-eksperterne, da jeg stod på et kursus i Tanzania (....) Så I tilsidesætter det demokratiske princip for pengenes skyld? Spurgte den tanzaniske journalist.

Det er aldrig dokumenteret, at et kongeligt besøg har forbedret handelsbalancen på sigt.” (S. 1, L. 76-129) Tanzania er et land, som i årevis har kæmpet med korruption.

Holm appellerer til modtagerens følelser ved at fremme det ubehagelige, dette gør hun ved at påpege at Danmark repræsenterer de samme demokratiske problemer, hvis man fjernede ugebladenes perfekte billeder.

“Derudover ligger der naturligvis også en betydelige magt, (....) der er så rige, at de gerne forærer én en ny køkkenhave til 22 millioner kroner. “ (S. 2, L. 193-199) Her appellerer hun til modtagerens følelser ved at referere til de kongeliges luksusforbrug.

“Til gengæld for investeringen kunne aktionærerne/medlemmerne så få lov til at stå i første række og vifte med dannebrogsflag, få rundvisninger på slottene eller smagsprøver fra den 22 millioner kroners-køkkenhave” (S. 3, L. 299-305)

Holm referer i slutningen af kronikken de kongeliges luksusforbrug, hvilket er med til at fremstille det enormt, fordi ingen af modtagerne næppe ville have råd eller kunne finde på at bruge, så mange penge på en køkkenhave.

Holm opbygger hendes etos hos hendes modtagere ved at fremhæve sig selv som demokratisk indstillet “ For en del år siden var jeg selv en af demokrati-eksperterne, da jeg stod på et kursus i Tanzania og instruerede afrikanske journalister i nidkært at vogte demokratiet” (S. 1, L. 76-80)

Her henviser Holm til at hun selv har undervist i, hvordan et demokrati bør være. Ved at appellere til hendes modtagere på denne måde, og fremhæve sig selv, som demokratisk indstillet, så opbygger hun en vis troværdighed, fordi modtagerne i højere grad vil se på hendes argumenter i forhold til demokratiet.

Derudover appellerer hun til hendes modtagere ved, at hun fremhæver sig selv, som et menneske der værdsætter menneskerettighederne i høj grad “Det handler selvfølgelig ikke om pengene. Det handler om at være demokrat eller ikke at være demokrat. “ (S. 1, L. 55-57).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu