Planen | Analyse – Morten Pape Nielsen

Indledning
”Planen” er en selvbiografisk fortælling, der udkom i 2015 og er skrevet af Morten Pape Nielsen. Han skildrer heri sin opvækst som en kamp for at overleve og passe ind i et barskt kvarter. Pape er født på Amager i 1986 og er altså vokset op helt tæt på de immigrationsproblemer og den ghettovold, der fandt sted på Amager i 1990’erne.

Han er uddannet i film- og medievidenskab, og for sin biografi har han siden modtaget bogforums debutantpris. I uddraget er han omtrent 8 år og bor med sin familie i en lille lejlighed i Urbanplanen, et boligkompleks der oprindeligt var bygget som billige boliger i 1960’erne, men endte med officielt i 2010 at blive stemplet som en ghetto.

Uddrag
Uddraget indledes med at Pape og hans mor er på vej til Grønjordsgrillen for at hente pizzaer til familien, der består af hans mor, far, storebror Jonas og lillesøster Pernille.

På vejen derover bliver Papes 8-årige jeg spurgt om sin holdning ift. om familien skal flytte i et nyt hus eller tage ud at rejse. Mor forklarer at de som familie kunne have brug for at tage ud at rejse og lave noget sammen, og hvis det var, så skulle det ske snart.

Alligevel mener den unge, men eftertænksomme Pape at de skal flytte i hus, idet han håber på også at kunne skifte skole. Hans søskende er ligeledes enige i at familien skal flytte fremfor at tage ud at rejse. Vi får ikke noget at vide, om hvorvidt familien faktisk flytter, men i stedet at mor og far bliver skilt 6 måneder senere.

Allerede på de første linjer af uddraget får vi en tydelig fornemmelse af at Pape drømmer sig væk fra sin tilværelse og misunder de andres tilværelse, da hans mor stiller ham de to valgmuligheder: ”Ligesom du altid har sagt dine venner gør.”(l.5-6).

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at han allerede som 8-årig vælger at flytte væk fremfor at tage på en vildt lækker ferie med ”hotel, pool, hele lortet” (l.5). De fleste børn på hans alder ville sandsynligvis have valgt at tage på ferie, da de færreste børn er i stand til at udsætte sine behov i den grad, som Pape giver udtryk for at han kunne.

At Pape er i stand til denne behovsudsættelse må betyde at han har en meget negativ oplevelse af at bo i Urbanplanen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her