Patienten | Analyse | Peter Seeberg

Indholdsfortegnelse
Personkarakteristik
Personerne er anonyme
- Virkning
Forholdet mellem fortælleren og lægerne er ulige
Forholdet mellem fortælleren og hustruen bekræfter fortællerens identitet
- Fortolkning og Budskab
- Perspektivering

Uddrag
Den vigtigste person i ”Patienten” er fortælleren. Han er en mand, der har sygdommen ’almindeligt bortfald’. Vi hører i novellen om, hvordan han mister først ben, så arme og så flere og flere kropsdele og organer.

Fortælleren i novellen har umiddelbart en stor tiltro til lægevidenskaben. Han anser hospitalet som et ”kært hjem”, og han fortæller, hvordan han ”beundrer lægekunsten, jeg er den dybt taknemlig, den skylder jeg mit liv og mit velvære”.

Vi får indtryk af, at han generelt tror på hospitalssystemet. Fortælleren opdager dog også, at lægevidenskaben ikke kan svare på de spørgsmål, som han har omkring sin identitet.

Han har fået udskiftet sit hoved, fordi ”lægekunsten ønskede at fejre en triumf”, men lægekunsten kan ikke svare på, om hans tanker stadig er hans egne eller den forrige ejer af hovedets.

Fortælleren tænker meget over, hvem han er, og hvad de mange udskiftninger af lemmer og organer gør ved hans selvforståelse:

Jeg tænker på mit liv, om det er mit, eller om det tilhører lægerne, og i så fald om jeg overhovedet er mig selv mere.

Jeg har spurgt min hustru, mine børn, mine brødre og mine venner, og de har alle sagt, at jeg stadig er den samme, at jeg stadig er mig selv. Hvor meget kan man da reducere et menneske uden helt at gøre det til noget andet?

Fortælleren stiller flere spørgsmål i novellen, og spørgsmålene er udtryk for, hvordan fortælleren sprogligt udtrykker sin tvivl om sin identitet.

Der er et spørgsmål til sidst i citatet ovenfor, men fortælleren spørger bl.a. også sin kone, om hun elsker ham til sidst i novellen.

Hans spørgsmål viser læseren, hvordan fortælleren hele tiden søger svar på, hvem han er. Han er blevet i tvivl, fordi han har mistet så mange af sine lemmer i novellen.

Fortælleren indrømmer dog også, at han faktisk ikke som sådan er tynget af identitetsspørgsmålene. Han har bare ikke andet at foretage sig, fordi han ligger helt stille efter, at han er blevet tilkoblet det kunstige hjerte. Han kan ikke gøre så meget andet end at filosofere og reflektere over sin identitet.

---

Personerne i ”Patienten” kan beskrives som anonyme. Det betyder, at de ikke har særlige træk, der gør, at de skiller sig ud.

De har fx ikke navne. Vi hører om læger og psykoterapeuter, men vi får aldrig indtryk af, at fortælleren har kendt nogle af lægerne særligt godt. De udfylder bare deres rolle.

Vi hører generelt ikke ret meget om andre personer end fortælleren. Hans hustru beskrives ikke i detaljer, og vi hører kun én gang om resten af hans omgangskreds, da han fortæller om ”mine børn, mine brødre og mine venner”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu