Patienten | Analyse

Indledning
1960’erne var i høj grad præget af højkonjunktur og voksende velfærd. Mennesket blev formindsket til en forbruger, og derfor førte materialismen og kapitalismens fremgang også til en stigende fremmedgørelse og identitetskriser.

Netop det med at udviklingen i samfundet skabte fremmedgørelse og identitetskriser hos det enkelte menneske, skriver Peter Seeberg om i novellen ”Patienten” fra 1962.

Novellen handler om en mand, der med tiden får udskiftet mange af sine lemmer pga. en sygdom som lægerne kalder for almindeligt bortfald.

Uddrag
Jeg-fortælleren i novellen kan beskrives som anonym, som vil sige at han ikke har nogle særlige træk, der gør han skiller sig ud.

Eksempelvis har han intet navn. Anonymiteten gør at vi føler at novellen handler om almindelige mennesker, som gør at vi bedre kan relatere til novellen.

Der er ikke sat navn på jeg-fortælleren, som i princippet kunne betyde at det kunne være hvem som helst.

Hertil kommer novellens handlingsforløb tættere på læseren, fordi man kan få tanken om det kunne være en selv.

Dog er novellens handlingsforløb så urealistisk at man hurtigt ville tænke nej igen, men faktisk er anonymiteten med til at fremmedgøre læseren.

Vi har altså svært ved at sætte os ind i jeg-fortællerens sted. Dette betyder at der måske er et dybere lag med denne novelle, hvor vi alligevel kan identificere os selv med jeg-fortælleren.

Eksempelvis kan nogle nok forholde sig til fortællerens filosofiske og eksistentielle spørgsmål, selvom vi ikke kan forholde os til, at han har fået udskiftet så mange lemmer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu