Oplysningstiden | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Denne dansk/historie opgave tager udgangspunkt i oplysningstiden, som har fået stor indflydelse på demokratiet i dag og vores samfund generelt.

Jeg vil gerne prøve at få forståelse for oplysningstiden betydning for samfundets udvikling. Oplysningstiden er primært det 18.

Århundrede, men de nye tankegange forsætter længe ind i det 19. århundrede og afspejler sig stadig i dag i det 21. århundrede.

Perioden er præget af rationalismen, der har fokus på menneskets fornuft, og ved hjælp af fornuften søger viden og oplysning.

Man begynder at få tillid til, at det enkelte individ selv kan handle fornuftigt, både overfor sig selv og samfundet.

De forskellige oplysningsidéer havde forskellige samfundsopfattelser og politiske teorier, men alligevel havde noget tilfælles, som dannede grundlag for tidens filosofi og tankegang.

For at blive klogere på dette, vil jeg besvare følgende problemformulering:
1. Redegør kort for oplysningstiden med særligt henblik på fornuftsidealer.

2. Der ønskes en historisk analyse af en af de tre udleverede kilder fra den franske oplysningstid. Hav fokus på hvilke oplysningsidealer, der kommer til udtryk i den valgte kilde.

3. Der ønskes en analyse af de to uddrag af Holbergs Erasmus Montanus med særligt henblik på Holbergs fremstilling af væsentlige karakterer og Erasmus Montanus’ udvikling.

4. Vurdér og diskutér hvorledes oplysningstidens fornuftsidealer viser sig i den valgte franske kilde og i uddraget af Holberg. Inddrag både danskfaglige og historiefaglige begreber i besvarelsen af spørgsmålet.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Opgavebesvarelsen: 3
- 1. Redegørelsen 3
- 2. historisk analyse: 5
- 3. Analyse af Erasmus Montanus 7
- 4. Diskussion 9
Konklusion: 9
Underskrift: 10
Litteraturliste: 10

Uddrag
Oplysningstiden var en periode, der strakte sig fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet.

Oplysningstiden havde fået sit navn, fordi tidens tænkere mente, at de kastede lys ind i et mørke, så mennesker kunne få en klarere forståelse og skabe en bedre verden.

Siden midten af 1600-tallet havde der i mange lande i Europa siddet en enevældig konge i toppen af samfundspyramiden. I 1700-tallet havde vi i Danmark, det vi kalder ”oplyst enevælde”.

Kendetegnende for ”oplyst enevælde” var en stærk kongemagt, som vha. magt forsøgte at indføre reformer der skulle fremme de lavere samfundsklassers lykke og velfærd.

I løbet af 1700-tallet voksede borgerklassen sig større, det ville sige, at antallet af købmænd og håndværkere i byerne voksede, og det ledte vejen for en ny borgerlig kultur, hvor man diskuterede på livet løs.

Filosoffere og tænkere i perioden satte fokus på et begreb som ”fornuft”. Den nye måde at tænke på kaldtes ”rationalisme”, ratio på latin betyder fornuft

og mennesket var altså et fornuftsvæsen, der kunne tænke sig frem til fornuftige løsninger, og dermed kunne begribe sin omverden.

Den nye tankegang, altså rationalisme, lagde op til nye idealer for oplysningsfilosofferne underbygget af fornuft, som fx John Lockes (1632-1704) tankegang om empirisme og liberalisme og François de Voltaires forestillinger om tolerance og deisme osv.

Empirisme var en tankegang, som stod i modsætning til rationalisme. Den gik ud på, at al viden om virkeligheden kunne nås gennem erfaring og sanser og derved opnå erkendelse ved udelukkende at anvende fornuften.

Men den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant (1724-1804) forenede rationalismen og empirismen. Kombinationen mellem disse to idéer bliver grundlæggende for oplysningstiden.

Ifølge Kant var det enkelte menneske født med en fornuft, som skulle bruges i sammenhæng med dets erfaring.

Hovedtanken bag liberalisme var at skabe en uafhængig stat, så det enkelte menneske havde en række naturlige rettigheder

fx retten til frihed, lighed og til ejendom, som bl.a. ifølge Locke var statens opgave at sikre og beskytte. I takt med naturvidenskaben banede frem

og kritikken af kirkens magtmisbrug, dogmer, fanatisme og moral blev større, førte det til en kristendom styret af fornuft, nemlig deisme.

Deisme var en forestilling om, at der var en eksisterende Gud, som havde skabt verden og dens naturlove, men trak sig tilbage fra skabelsen og overlod det til menneskets fornuft selv at tage hånd om verden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu