Økonomisk politik | Samfundsfags noter | Over 60 sider

Indholdsfortegnelse
Finanspolitik:
Pengepolitik:
Valutapolitik:
Erhvervspolitik:
Miljøpolitik:
Samfundsøkonomi:
Det økonomiske kredsløb:
Markedsøkonomi:
Fordele og ulemper:
Blandingsøkonomi:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Historie:
Politik:
Vælgere:
Indflydelse:
Personer:
Valg til folketinget:
Anthony Giddens:
Erving Goffman:
Ulrich Beck:
Zygmunt Bauman:
Sociale klasser:
Social arv:
Chanceulighed:
Social arv og mobilitet i informationssamfundet:
- Økonomisk kapital:
- Kulturel kapital:
- Social kapital:
Baggrunden for EU-samarbejdet:
Hvad bestemmer EU?
EU's institutioner:
Landbrugspolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Miljøpolitik
Anarki:
Diktatur:
Demokrati:
Krav til velfungerende demokrati:

Uddrag
Ved finanspolitik anvendes statens indtægter (skatter og afgifter) og udgifter til at påvirke den samlede efterspørgsel. På denne måde kan vi påvirke produktion, beskæftigelse og betalingsbalance.

Staten spiller en stor rolle i samfundsøkonomien. Den påvirker nemlig efterspørgslen på mange områder.

Når den fx udbetaler løn til lærere, påvirkes efterspørgslen efter varer. For lærerne bruger naturligvis de fleste af pengene på forbrug.

Staten påvirker efterspørgslen mere direkte, når den selv går ud og køber varer til offentlige institutioner. På samme måde påvirkes efterspørgslen, når staten bygger en bro.

Næsten alle de penge, som staten giver ud, øger efterspørgslen i samfundet. Dette medfører, at produktionen stiger, og flere mennesker kommer i arbejde.

Statens indtægter, dvs. skatter og afgifter, formindsker altså efterspørgslen isamfundet. Dette betyder mindre produktion og dermed mindre beskæftigelse.

Når staten opkræver skat, formindsker den derfor borgernes disponible indkomster og dermed også deres forbrug.

Det kalder vi at føre finanspolitik, fordi vi bruger statens finanser som middel til at forbedre samfundsøkonomien.

Da det er Folketinget, der vedtager statsbudgettet – finansloven – er det derfor også Folketinget, der fører finanspolitik.

---

Renten spiller altså en central rolle, når folk tager beslutning om at købe bil eller hus. På denne måde påvirker renten hvor mange nye huse, der bygges.

Desuden indvirker renten på borgernes lyst til at købe de forbrugsvarer, som er så dyre, at man ofte må låne til at klare betalingen.

Renten har også betydning for virksomhedernes beslutninger. Skal en fabrik udvide med nye maskiner, skal den ofte ud og låne pengene.

En lav rente vil således tilskynde virksomhederne til at investere i nyt produktionsanlæg. Efterspørgslen efter investeringer stiger.

Renten har også stor betydning for de globale finansfolk, dvs. folk som investerer store beløb på de globale finansmarkeder.

De er nemlig ofte interesserede i at sætte deres penge i lande, hvor de kan opnå en god rente, og hvor der er sikkerhed for at deres formue holder værdien.

Det kan eksempelvis dreje sig om amerikanske pensionskasser eller japanske finanshuse, som investerer rige folks penge.

Hvis renten i Danmark er meget høj, vil finansfolk fra hele verden købe danske obligationer (Et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at forrente og tilbagebetale den værdi, som er påtrykt obligationen.

Det er ved lov bestemt, hvem der må udstede obligationer i Danmark) . Dette får betydning både for valutakurserne og for obligationskurserne.

Kan vi styre renten, kan vi altså styre folks lyst til at låne penge. Vi kan dermed påvirke efterspørgslen efter forbrugsvarer og investeringer (maskiner m.v.) Ad den vej kan vi så styre produktion, beskæftigelse og betalingsbalance.

Det minder altså lidt om finanspolitikken. Derudover kan renten bruges til at 'lokke' udenlandske finansfolk til at investere i danske obligationer.

Når man prøver at styre renten, føres der pengepolitik. Herhjemme er det Nationalbanken, der står for pengepolitikken.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu