Økonomisk politik | Samfundsfag | 10 i Karakter

Indholdsfortegnelse
1. Gør rede for begreberne højkonjunktur og lavkonjunktur, herunder også hvordan konjunkturerne påvirker arbejdsløsheden. Inddrag figur 1 og figur 2 i din redegørelse.

2. Forklar hvad finanspolitik går ud på, herunder hvorfor man fører finanspolitik, hvem der gør det og med hvilke metoder (=instrumenter) det kan gøres.

3. Analysér dernæst, om man har ført den ”rigtige” finanspolitik i de forskellige perioder. Du kan zoome ind på perioderne 1996-1999, 2000-2002, 2004-2007, 2009-2012 og endelig 2015-2018. Overvej desuden, om det kan være svært at ramme helt rigtigt lige i situationen? (Du for brug for figur 1 og 2 og 3, så det er nok mest overskueligt at printe dem ud eller redigere dem over i et andet dokument, hvor du kan have dem lige under hinanden.)

4. Nu er vi som bekendt havnet i en sundhedskrise, som hurtigt også er blevet til en økonomisk krise. Regeringen, Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter og borgerne i al almindelighed samarbejder på kryds og tværs for at hjælpe Danmark bedst muligt igennem denne kombinerede krise. Men hvor mange af de økonomiske politikker kan du spotte i det følgende citat? Forklar kort om hver af dem, du kan finde.

5. Til sidst bedes du vurdere om de mange penge til hjælpepakker er givet godt ud, eller om det ikke havde været billigere samfundsøkonomisk at undvære disse pakker, og så spænde livremmen ind, indtil økonomien af sig selv kommer op i gear igen? (der findes muligvis ikke et korrekt svar til dette spørgsmål, men prøv at underbygge din vurdering med argumenter / forklaringer )

Uddrag
Sådan helt basalt så betyder højkonjunktur at der er en stigning i landets BNP (bruttonationalprodukt).

Når BNP ‘en stiger voldsomt, så siger vi at der er højkonjunktur (altså et økonomisk opsving). Man forventer årligt at landets BNP stiger med cirka 2%.

Ligger stigningen under dette, siger man at der er lavkonjunktion. Vi kalder det også for en økonomisk krise.

Samfundets forskellige generationer lever under forskellige økonomiske situationer, men med den stigende BNP hvert år, så er de yngre generationer rigere, fordi BNP ’en netop er højere end førhen (grundet konstant ændring).

Vi er glade for stigende BNP, fordi at det fører til en masse vækst i landet. Når der sker en stigning i produktionen, så kan firmaerne ansætte flere folk, hvilket betyder at arbejdsløsheden vil være faldende.

Med stigende produktion, vil vi også forbedre vores import og dermed vil vores valutaudgifter stige.

Med de flere ansatte i firmaerne, så vil folk tjene mere, og når folk tjener mere, så er der flere penge (gennem skat) for staten at kunne omfordele til samfundet.

Ser man dog på lavkonjunktion og dens påvirkning på arbejdsløshed, så er det mere negativt. Ved lavkonjunktion, så er firmaerne nødt til at fyre ansatte (arbejdsløsheden stiger altså)

hvilket vil sige at forbruget vil falde, da færre mennesker har råd til de sammen ting som før de økonomiske kriser. Det betyder derfor at importen falder, når produktionen og forbruget ikke er nær så højt.

Det fremgår tydeligt af figur 1(Statistiskbanken - nov. 2019), at finanskrisen i 2007-2010. Der havde vi en meget stor økonomisk krise, som hele verden lå under for.

Ser man dog på årene og frem til nu, fremgår det også at vi som land er ved at ’hele’ igen fra den store verdens krise. Her viser figuren altså at BNP %’erne er stigende igen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu