Indledning
Novellen ”Muldskud” er en Novelle skrevet af Henrik Pontoppidan og er en del af novellesamlingen ”Krøniker”. Novellen er skrevet i 1890 i slutningen af det moderne gennembrud.

Henrik Pontoppidan var en af de største forfatterne under det moderne gennembrud og har også vundet nobelprisen for litteratur i 1917.

Han brugte meget realisme og ironi i hans skrive stil, som han også var meget kendt for. Hans skrivestil lå meget i den socialrealistiske stil, hvor i han var god til at tage emner under debat.

Her forholdt han sig meget kritisk til samfundet og fokuseret meget på de undertrykkede. Han blev født den 24. juli 1857 i Fredericia og døde D. 21. August 1943 i Charlottenlund.

Uddrag
I muldskud er teksten tydligt bygget op af to fortællerformer. Den er opbygget af en Beretning (panoramisk fremstilling) og en Beskrivelse.

Beretning er når det er et langt tidsforløb, som bliver fortalt i korte træk og uden detaljer, hvilket passer virkelig godt på muldskud, da den strækker sig over en lang tidsperiode.

Vi starter et fra, da de ikke havde villaen og den var ubeboet til at i at får den renoveret og bare nyder livet indtil vagabonden hænger sig i et træ.

Så vi gennem lever den her form for en udvikling over en lang periode. Vi har også en synsvinkel som bliver placeret højt oppe over det, der foregår,

Dette er med til at fortælleren kan overskue eller havde den her form for "panorere" over store tidsmæssige forløb eller se, hvad der sker flere steder samtidig.

Det ser vi fx her ” For henved en menneskealder siden bælev denne villa opførst af et formunene ægtepar” Alt det er med til at læseren får bedre forudsætninger for historien.

Så har vi beskrivelsen. Her er beskrivelsen med til at beskrive miljøet og menneskerne både deres ydre, hans udseende eller adfærd, hvilket er med til give en billeder i hovedet og gør at man bedre kan frostille sig scenen.

Et eksempel på det er ” Der ligger i en smilende Egn mellem Skov og Sø en øde, bestan- dig ubeboet Villa, halvt et Slot, bygget af smukke røde Sten

med et lille Taarn, sirlige smaa Karnapper og en lukket Glasveranda, der om Efteraaret ganske skjules af en blodrød vild Vin”.

Her kan bare forstille sig hele scenen. De laver også billedsprog fx, hvor han. Skriver ”blodrød vin”. Det er bed til at skabe indre billeder i læseren og gør det mere spænede og sanseligt.

Den her beskrivelse af landskabet kan også have en symbolsk betydning. Et eksempel på det er fx ”halvt et Slot” , det er med til at symboler at der er en form for magtspil.

Man forbinder typisk et slot med en konge, som har magt over nogen og en vis autoritet. Derfor kan det være til at fortælle os at det her ægtepar har en vis form for magt og er højt stillet i samfundets hierarki.

I novellen har vi med en alvidende tredjepersonsfortæller at gøre. Det kan vi se, blandt andet fordi fortælleren burger mange stedord såsom ”han, hun, de og dem”.

Det ser vi fx her ” De vidste, at den, Gud giver Børn, giver han ogsaa Sorger”. Vi ved at fortæller er en alvidende fortæller, fordi fortælleren ved alt.