Indledning
Muldskud er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan i 1890, altså i perioden det moderne gennembrud.

Det moderne gennembrud var kendt for at gøre oprør mod de gamle traditioner, man fokuserede i det moderne gennembrud på at skabe frihed mht. religion og seksualitet.

Derudover var der meget interesse for det videnskabelige, forfattere fra den tid forsøgte at tage emner op og debatterer dem

det formår Henrik Pontoppidan også at gøre i denne novelle, han bruger ironi og realisme bl.a. for at skabe en samfundskritisk novelle.

Indholdsfortegnelse
Resume:
Personkarakteristik:
- Ægteparret (sammen):
Fruen:
Sted/Miljø/Virkemidler:

Titel:
Analyse og perspektivering:
Fortolkning:

Uddrag
Ægteparret (sammen):
De vil leve deres sidste dage sammen og langt væk fra verdenens larm og bare nyde deres lykke, velstand, og paradis i fred.

De er afhængige af perfektion, og de har aldrig ønsket eller haft børn, da børn kan skabe sorg og bekymringer. Formålet med deres opførsel er at undgå flest mulige problemer og bekymringer.

De er dog lykkelige, men i novellen bliver denne lyksalighed gjort en smule ynkelig. Dog er deres eneste drøm at træde sammen ind i guds have.

De er ligeglade med forpligtelser, medmenneskelighed og samfundet omkring dem. Efter vagabonden har hængt sig i deres have, indser de dog at der er problemer i verdenen udenfor, og de får nærmest en skyldfølelse.

Derfor flytter de fra deres paradis, for at øve sig i at give barmhjertighed til andre mennesker, og derved opnå lykke igennem det.

Han er en lille mand med briller, som har penge nok til dyrt tøj, hus og en have. Dette grundes i at da han træder ud på sin veranda, har han guldbaldyrede kalot, og fløjs sko med perler på.

Han værdsætter naturen og når han får et råb om hjælp, lader han som ingenting og får tankerne om råbet væk ved at ryge en skærv.

Han synes selv at han er en gavmild mand, der værdsætter hvad han har. Han udvikler sig dog positivt i slutningen af novellen.

---

Fruen:
Hun er glad for den fede hund, og hun har et hjerteskærende skrig, hun virker meget svag og blind af lyst.

Derudover er hun meget lig sin mand, hun er afmægtig efter at have set liget, og hun udvikler sig på samme måde som herren, nemlig af hun vil give i stedet for at beholde.

Komposition, sprog og fremstilling: Novellen er opbygget af en rammefortælling, det kan ses på historiens start med en lang beskrivelse om sted og personer, herefter får vi selve handlingen, dog er den ikke særlig lang.