Muldskud | Analyserende Artikel | Henrik Pontoppidan

Indholdsfortegnelse
Idyl kontra virkelighed

Ægteparrets usædvanlige livsstil

Bruddet med det romantiske livssyn

Knap så lykkelig slutning

Samfundskritisk litteratur dengang vs i dag

Konklusion

Uddrag
I beskrivelsen af vagabonden, males der et nærmest smukt billede af manden: “I hans gennemvaade Pjalter, i hans mørke Skæg og paa Enderne af hans krampagtigt krummede Fingre hang klare Dugperler og skinnede i Solen som Guld og Ædelstene” (side 3, linje 84-86).

Ægteparret nægter at se det grimme i øjnene og fortrænger den grusomme hændelse ved at æstetisere et lig.

Som et “fugleskræmsel” (side 3, linje 82) har vagabonden dog for evigt jaget ægteparrets kunstige idyl væk:

“Naturligvis blev han hurtigt skaaret ned og bragt bort, og det gamle Ægtepar fik ham aldrig at se [...] Selv efter de havde faaet deres Yndlingslysthus fjernet og det træ fældet, hvori den Mørkets Gærning var fuldbyrdet, synes alle Træernes Blade at hviske til dem om Menneskelivets Elendighed.

Det dejlige Rosenflor udaandedeliglugt, og i stormfulde Nætter [...]” (side 3, linje 87-93). Fortællerens brug af “naturligvis” er igen en diskret kritik af parrets værdier.

For dem er det en selvfølge at lukke øjnene for den kendsgerning, at han har begået selvmord frem for at udtrykke nogen som helst form for sympati. Naturen, som tidligere har været en forlængelse af parrets virkelighedsopfattelse, udtrykker nu også deres trauma.

Naturbeskrivelserne finder her sted om natten og blade og blomster besjæles til at være evige vidner om selvmordet. Lysthuset som som står ægteparret så nært og som vagabonden ender med at hænge sig i kan tolkes som et symbol på kundskabens træ.

Fortælleren har netop skabt en utopi om paradis, et eden hvori parret isolerer sig fra omverden.

Som i Adam og Evas fortælling, er træet skyld i at parret til sidst må forlade paradiset: “En Dag brød de pludselig op og rejste bort for aldrig mere at gense Stedet.

Og det fortaltes, at de dog ud i Verden og fandt en ny og varigere Lykke ved at øve Barmhjertighed” (side 3, linje 96-98). Denne slutning på novellen virker en smule forhastet og idealiserende.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu