Muldskud | Analyse | Henrik Pontoppidan | 12 i Karakter

Indledning
Alt skinner på overfladen. Græsplænen er slået til perfektion, det store springvand i haven sprøjter af overflåd, og der dufter af roser i det kinesiske lysthus.

I midten findes et slot, der er bygget efter alle kunstens regler med skinnende røde sten og spir. Alle herlighederne er udførligt beskyttet af den enorme ligusterhæk, der blokerer både for ind- og udsyn.

Men udenfor lurer urolighederne, og en dag bryder de ind og slår sprækker i den ellers findpudsede overflade.

Hvad stiller man op i sådan en situation? Ser man sig selv i det ødelagte spejl, eller lades man som om, at det aldrig er sket?

Novellen ”Muldskud” er skrevet af Henrik Pontoppidan og er udgivet i 1890 under Det Moderne Gennembrud.

Henrik Pontoppidan er kendetegnet ved at sætte samfundsordenen under debat gennem sine værker, og han anvender ofte ironi for at understrege sine pointer.

Uddrag
Der er anvendt en alvidende fortæller, som har et fuldt overblik over de medvirkende personers tanker og følelser

hvilket blandt andet på linje 49-54: ”Ja saa fuldkommen var deres Lykke, at de bogstavelig kun havde et eneste lille Ønske tilbage, nemlig at det engang maatte forundres dem ogsaa at følges ad til Evighedens Porte. ”

Der kan dog også argumenteres for, at der er tale om en personbunden fortæller, da vi kun får et indblik i ægteparrets indre, mens vi eksempelvis ikke får nogen informationer om tjenerens tanker og følelser.

Novellen bliver over de første seks linjer fortalt i nutid, hvorefter resten af historien står i datid. Beskrivelsen af huset, der står i nutid

skaber fornemmelsen af, at historien er foregået for lang tid siden, men at huset stadig findes ude i skoven.

Desuden får vi at vide, at huset blev opført for en menneskealder siden (linje 7), hvilket bidrager til opfattelsen af, at hele handlingen er et flashback.

Novellens komposition passer godt ind i kontraktmodellens principper. Historien starter i harmoni, hvor ægteparret lever det perfekte liv uden bekymringer og sorger.

Herefter opstår disharmonien, da vagabonden hænger sig i deres have, og til sidst genopstår harmonien, da parret beslutter sig for at rejse ud i verden og øve barmhjertighed.

Der er flere tendenser novellen, der viser os, at den er skrevet for mange år siden, eksempelvis er alle navneordene stavet med stort begyndelsesbogstav

og der er anvendt mange ældre ord såsom ”sovekabinet” (linje 57), ”skærv” (linje 108) og ”stymper” (linje 137). Ydermere er alle å’erne udskiftet med to a’er, eksempelvis bliver ”så” til ”saa”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu