Muldskud | Analyse | Henrik Pontoppidan | 10 i Karakter

Indledning
Litteraturen har i utallige år været, og er stadig, i konstant forandring. Ser man tilbage i tiden, har der været adskillige tidsperioder med hvert sit livssyn, heriblandt romantikken og det moderne gennembrud.

Efter romantikkens forskønnede og guddommelige verdenssyn vandt realismen og det moderne gennembruds værdisæt frem.

Dette var en tid, hvor der blev set kritisk på romantikkens samfundsopfattelse og problemer blev sat under debat.

I Henrik Pontoppidans ”Muldskud”, som første gang blev bragt i 1889 i bladet Danmark, skildre han i særdeleshed samfundskritikken gennem ironi.

Novellen omhandler et ægtepars ud af til lykkelige, luksuriøse og idylliske liv afsides fra resten af verden, men er dette i realiteten vejen til lykke, eller er det ironien, der taler?

Uddrag
I stærk kontrast til ægteparret lever vagabonden et fattig liv, hvor selv de basale behov, såsom mad, ikke engang kan blive opfyldt.

Vagabonden beskrives som en midaldrende og mager fyr, men med kønne træk. Han fremstilles, i modsætningen til ægteparret, positivt og der beskrives

hvordan dugperlerne i vagabondens skæg ”skinnede i Solen som Guld og Ædelstene”, som indikerer, at han er rigt på et andet plan.

Miljøet i villaen og haven er overdrevet idyllisk, harmonisk og bærer præg af ægteparrets rigdom. Det har kostet dem mange penge at få bragt deres overdådige hjem ”til den attraede Fulkommenhed” (s.1, linje 12).

Haven og huset fremstår som et glansbillede, der ligger ”i en smilede eng mellem Skov og Sø” (s 1, linje 1), hvor ”alle Herlighederne” (s.1, linje 18) spejler sig i springvandet, der er duftende rosenbede og et japansk lysthus.

Det hele er så overdrevet smukt og luksuriøst, at det endda sammenlignes med paradis, men der fornemmes en tydelig ironi i form af beskrivelserne, da de er så overdrevne, at det fremstår som værende for perfekt.

Ægteparret forsøger at isolerer sig selv fra verdenen udenfor villaen, fordi den hverken er idyllisk eller harmonisk, men præget af sult, fattigdom og elendighed.

”Overalt lukkede det tætte Bladehang for enhver Udsigt, og den omgivende Verdens Tilstedeværelse anedes kun gennem Glammet af Landsbyens Hunde og den fjerne Rumlen af Vogne paa Landevejen.” (s. 1, linje 23-25).

Dog viser det sig, at de ikke fuldstændigt formår at gemme sig for den omgivende verdens larm.

Utallige gange pointeres kontrasten mellem omverdenen og ægteparrets paradishave, som indikerer, at under det harmoniske og idylliske ydre gemmer sig noget disharmonisk.

Efter vagabondens død ændres haven. Idyllen og den lykkelige tilværelse kan ikke længere opretholdes.

”Det dejlige Rosenflor udaandede Liglugt, og i stormfulde Nætter, naar den gylde Vejrfløj skreg over Taget, lød det i deres Øren, som om den sang:

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu