Modstandskampen | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Da Danmark blev besat i 1940, vidste de ikke, hvad der lå forude. Fremtiden var ikke bestemt, og alle de valg som regering og de civiliserede tog, var med til at forme besættelsestiden.

På det tidspunkt havde Danmark en socialistisk regering, hvilket selvfølgelig har præget danskernes tankegang og handlinger, i forhold til at gøre modstand.

Danskerne var nemlig ikke sat på at gøre modstand de første år, men som krigen udviklede sig begyndte deres holdninger også, at forme sig.

For at forklare, hvordan modstandsbevægelsen har udfoldet sig, vil jeg redegøre for besættelsestiden med fokus på modstandsbevægelsen.

Jeg vil analysere samtidens materialer, og ligeledes fokusere på modstanden. Derefter vil jeg sammenligne dem, og konkludere hvordan danskerne udtrykte sig under besættelsestiden.

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 3
MODSTANDSKAMPEN UNDER BESÆTTELSEN 3
- 9. april 3
- Operation Barbarossa 4
- DEN FØRSTE MODSTAND 4
- MIN OLDEFARS DØD 5
”JEG SER NU I NAT” 1943 5
ANALYSE AF FRIHEDSRÅDETS PJECE 7
SAMMENLIGNING AF KILDERNE 8
KONKLUSION 8
LITTERATURLISTE 9

Uddrag
Ved omkring år 1942 begyndte modstandsgrupperne for alvor at opstå. Nogle beskæftigede sig med illegal presse og andre med sabotage. Danmark har i dag registreret omkring 87.466 modstandsfolk fra besættelsestiden.

Den danske regering støttede på det her tidspunkt, med sit samarbejde, tyskernes økonomi og også deres politik. Efter forbuddet mod det danske kommunistparti,

begynde de illegale DKP at starte en modstandsorganisation. Det fandt sted omkring efteråret 1941 til foråret 1942. Kommunisterne brugte deres arbejdspladser og illegale blade

til at kritisere arbejdsforholdene og deres løn, mens de skjulte det for regeringen. De gav socialdemokraterne og fagbevægelsen skylden. Foråret 1942 blev den illegale Frit Danmark-organisation dannet.

Det var også på baggrund af det kommunistiske initiativ, men forskellen var, at de havde et samarbejde med andre politikere fra fx det konservative parti. Frit udgav et illegalt blad, og begyndte at danne grupper i de stører byer i Danmark.

Deres hensigt var at kæmpe mod nazismen, som de andre modstandsgrupper, men kommunisterne havde også tænkt, at organisationen skulle være en slags magtbase efter krigen.

De personer som var en del af modstandsbevægelserne på det her tidspunkt, var engageret. Hvorimod politikerne handlede, fordi de følte de skulle tage ansvar for befolkningen og var derfor mindre engageret.

---

Digtet er delt op i 4 strofer med 20 vers, og er farseret med følelser og tanker om døden. Det kommer allerede til udtryk ved de første vers, hvor han kalder døden nær.

Han bruger metaforer som støv og ånd, som det jordiske, altså kroppen, og det ikke sjælelige. ”Hans udstrakte haand er rede til stille at skille Støv og Aand”.

Efterfulgt af en åbenbaring, at træffe døden ved et selvmord. Den selv forårsaget død er måske for det bedre. ”Et snit og lidt Blods Dryppen draabevis ned – synk ned og bliv væk i den store Søvns Fred.”

Men så sker der, en pludselig vending, en modstridig vending af følelser. Han mener måske selv, at han har udrettet for lidt, og nu er der ikke nogen mening med døden, før han har sat sin præg.

”Nu sner det med mørke og stilner med sne” Morten Nielsen er klar over, at hvis krigen skal slutte, vil det kræve flere ofre, modstandsfolkene skal være klar over konsekvenserne, og overvinde deres angst.

Et budskab der fortæller de skal kæmpe videre, og se deres frygt i øjnene, ellers vil deres oprør være til ingen nytte. ”Saa hvisker det angst: Ufuldbyrdet, forladt, staar din Skæbne tilbage, hvis du gaar i Nat.”

Hensigten med digtet er måske at opfordre de unge, de har modet og livet forude, det er deres fremtid og deres liv, som de kan vælge at kæmpe for. ”Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø Du er endnu for ringe til at dø”.

Han mener tilværelsens værdi, kommer af at skabe noget, udvikle sig og sætte sine spor, ligesom han prøver på vha. modstanden. Du skal bidrage, og ikke forvente alt kommer på et sølvfad, der forventes noget af dig som person.

Man skal kæmpe for sin frihed, kæmpe for at få sit land tilbage, og ikke bukke under. Morten Nielsen var måske en meget konservativ person, han var uenig med regering og måske skuffet over den nationale modstand.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu