Modstandsbevægelsen | DHO

Problemformulering
I denne opgave vil der blive redegjort for udviklingen i den danske modstandsbevægelse, derefter vil der blive analyseret en artikel af ”Fri Presse med fokus” med titlen Næsten alle har en chance for at blive sabotører”.

Til sidst vil der blive diskuteret konsekvenserne ved valget om aktiv vs passiv modstand.

Indledning
Et frit Danmark! Det var hvad modstandsbevægelsen kæmpede for i 1940 da Danmark var besat af Tyskland under 2. verdenskrig.

Danmark var splittet - regering ville fører en samarbejdspolitik med den tyske regering, som ville servere Danmark på et fad til den tyske undertrykkelse.

Tyskland overtog og invaderede på højtryk verdenen, og bevægede sig ind i Danmark og Sverige som en strategisk mulighed for at ødelægge eventuelle alliancer, og for at have en fordel overfor fx England.

Tyskerne blev mødt med lille modstand og kunne marchere næsten urørte og ubekymrede hen over den danske grænse, grundet at den danske regering ikke ville gøre noget, for at komme på tyskernes dårlige side.

Tyskland startede besættelsen den 9. april kl 04.15, da de første tropper rykkede ind over grænsen fra forskellige sider af Danmark.

De var stærkt armeret og godt og vel et kvarter efter besættelsen startede - der havde Danmark allerede overgivet sig, og det tyske militær kunne fortsætte sin rute gennem Danmark via Aalborg lufthavn harmløst.

Den danske befolkning undrede sig over hvor modstanden blev af og det var baseret på de grundværdier og vilkår modstandsbevægelsen blev født som reaktion på statens passive tilgang til nazi-Tysklands invadering.

Men Hvordan udviklede modstandsbevægelsen sig? Hvorfor valgte de at gøre aktiv modstand? Hvem i Danmark var det helt præcist der gjorde modstand?

Det er hvad denne opgave vil tage hånd om, dykke ned i modstandsbevægelsens værdier og besvare netop de spørgsmål.

Indholdsfortegnelse
Indledning m. problemformulering: 2
Metode: 2
Redegørelse: Redegør for udviklingen i den danske modstandsbevægelse. 3
Analyse af artiklen ” Næsten alle, der får Chance til det, bliver sabotører” 4
Diskuter konsekvenserne ved valget om aktiv eller passiv modstand. 7
Konklusion: 9
Litteraturliste: 10
Bilag: 11

Uddrag
Som nævnt i redegørelsen kan man se, at den danske modstandsbevægelse udviklede sig hyppigt. Folket blev inspireret til at give tyskerne så meget modstand, som de havde mulighed for, og bragte folket sammen.

Tyskerne indførte censur af hvad der var tilladt at sige, og aviser og andre medier blev anklaget som illegal presse. Her har vi aviser som Fri presse - som en del af det illegale presse.

Artiklen ”Næsten alle, der får chance til, bliver sabotører er fra avisen Fri presse. Artiklen udkom den 6. august 1944, som var i højdepunktet af besættelsestiden.

Artiklen handler om et interview mellem en journalist fra Fri presse og en praktisk leder fra en af de mest aktive modstandsgrupper.”

Manden i artiklen er blevet sabotør, da han havde en længsel efter at gøre modstand, og tage fat der hvor der manglede fra den danske stat!

Teksten er skrevet som en dialog mellem intervieweren og lederen af modstandsgruppen, men primært fra perspektivet fra journalisten fra Fri presse.

Det kan ses ved at artiklen benytter sig af pronominer som fx “jeg” og “mig” - “indleder jeg”

Genren af teksten er en artikel, som blev udgivet mens der var Censur i Danmark. Den fri presse var et illegalt blad, der spredte propaganda om frisind, og medvirkede til den nationale vækkelse af folket, der blandt andet var med til at gavne modstandsfolkene.

Emnet i teksten er ”Synspunktet fra en sabotør” og artiklen er sat op som et interview, hvor journalisten stiller en masse spørgsmål og skriver svarene ned.

I teksten bliver der gravet dybere ned i, hvad det indebærer at være med i modstandsbevægelsen, og giver læserne af Fri presse en bedre forståelse for, hvad modstandsfolkene går igennem, som de har hørt om.

Teksten bliver indledt som jeg fortæller, da man hører ”Han sidder foran mig” . Der sidder journalisten og skriver sine observationer ned omkring hvor han befinder sig, som er med til at indlede artiklen in medias res.

Der bliver ikke præsenteret hvad artiklen skal handle om med en problemstilling af afsenderen men titlen og introduktionen til lederen af modstandsgruppen er med til at afklare hvad teksten handler om.

Artiklen afsluttes med at journalisten og modstandsmanden går hvert til sit, hvor journalisten slutter af med at skrive ”Det er ikke Romantik og Uansvarlighed, der præger vore sabotører, men nøgtern, dygtig saglighed”.

Teksten sammenfatter hvordan livet som sabotør var, og hvor stor en del af befolkningen havde lyst til at deltage aktivt i kampen mod de tyske magter.

Den formidler om hvordan den grumme realitet om at være modstandsmand var og nogle af de problemer man som aktiv modstandsmedlem ville møde.

hovedtemaet i teksten er at skulle respektere dem der gør aktiv modstand og kunne sætte sig i deres sted for en stund.

Lederen af modstandsgruppen besvare de spørgsmål, han får stillet meget åbent. Der er en masse plads til selv at skulle danne en holdning til hans ord, og fortolke dem som man har lyst.

Ifølge lederen har han ikke et ”had til tyskerne”, men kun til de tyskere der svarer til Gestapo medlemmer og andre nazis tjenester.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu