Modstandsbevægelsen | DHO | 10 i karakter

Problemformulering
Først vil jeg redegøre for modstandsbevægelsens rolle under besættelsen med særlig fokus på stikkerlikvideringer.

Jeg vil analysere filmen ”Flammen og citronen” med fokus på modstandsbevægelsens syn på stikkere og nazisympatisører under besættelsen.

Til sidst vil jeg vurdere modstandskampens- og bevægelsens betydning for Danmarks position for efterkrigstiden.

Indledning
I år 1940 d. 9. april blev Danmark besat af tyske tropper, der trængte ind over de danske grænser tidligt om morgenen. Dette var startskuddet til mange historiske begivenheder, der har været med til at forme det Danmark vi har i dag.

Danmark blev underlagt regler fra den tyske besættelsesmagt, som skabe en utilfredshed i den danske befolkning. Denne utilfredshed var med til at skabe den danske modstandskamp – og bevægelse.

Mens nogle blev oprørske, var der andre som hjalp tyskerne, såkaldte ”stikkere”. Jeg har i den forbindelse udarbejdet en problemformulering, til at analysere overstående. Jeg har valgt denne emne for at belyse en vigtig del af den danske historie.

Indholdsfortegnelse
SO5 - 2021 2
INDLEDNING 1
PROBLEMFORMULERING 1
METODEAFSNIT 1
PROBLEMBEHANDLING 2
- REDEGØRELSE 2
- ANALYSE 3
VURDERING 6
KONKLUTION 8
KILDEFORTEGNELSE 9

Uddrag
Modstandsbevægelsen opstod i tiden under 2. Verdenskrig. De mange bevægelser ydede modstand i form af sabotage, likvideringer

redningsaktioner af jøder samt produktion og udgivelser af presse, som var blevet forbud af den tyske besættelsesmagt.

Modstand var derfor nemt at definere, alt hvad der gik imod den tyske besættelsesmagt blev set som oprørske der ikke ville indrette sig.

Den danske modstandsbevægelse bestod af civile folk, der alle ønskede at give et modsvar til besættelsesmagten. Mange grupper og enkeltpersoner opererede på flere geografiske områder og nogle specificerede sig i forskellige modstandsaktiviteter.

To af de mest kendte modstandsfolk gik under dæknavnene ”Flammen og Citronen” de var begge medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske under 2. Verdenskrig.

Den mest kendte og største afdeling af det tyske sikkerhedspoliti hed Gestapo , deres opgave var at nedkæmpe modstandsbevægelsen med alle midler.

Afdelingen havde omkring 300 medarbejdere og derudover en del danskere der var løst tilknyttede. Disse danskere blev kaldt stikkere. En stikker var en dansker som blev set som det tyske sikkerhedspolitis håndlangere.

Her hjalp stikkerne med at finde frem og afsløre modstandsfolk. Mange danskere var i denne periode meget pressede, et typisk motiv for at blive stikker var enten ideologisk eller økonomisk.

Det tyske politi havde kæmpe fordele af de danske stikkere, som både kunne bidrage med viden om det lokale områder, samt nyttige sprogkundskaber. De danske stikkere var ofte anonyme og forsynede det tyske politi med informationer om modstandsfolk.

Stikkerne kunne tjene flere tusinde kroner, og derfor blev mange lokket af den gode løn. I foråret 1943 udgjorde stikkerne en stor trussel og sikkerhedsrisiko for modstandsbevægelsen. Dermed blev begrebet ”stikkerlikvideringer” opfundet.

---

Jeg vil fortage en analyse og fortolkning af filmen ”Flammen og Citronen”. Genren er en dansk drama/action film. Filmen blev udgivet i 2008 med Ole Christian Madsen som instruktør .

Flere kendte danskere er blandt hovedrollerne, Thure Lindhardt som Flammen og Mads Mikkelsen i rollen som Citronen. Filmen var i 2009 nomineret til flere forskellige priser i form af en Robert-statuette og bodilprisen.

Filmen varer 2 timer og 10 minutter. I dette tidsforløb udfoldes historien om de to modstandsmænd Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt, som går under dæknavnene ”Flammen og Citronen”.

Handlingen udspiller sig fra maj 1944, hvor vi følger deres hårde levevej med livet som indsats, forvirringen ved de kvindelige bekendtskaber og relationer der er fyldt med mistillid.

I oktober 1944 får det tyske efterretningspoliti Gestapo et tip om hvor Flammen og Citronen befinder sig.

Bent Faurschou-Hviid fremstår allerede i filmens anslag som velovervejet og han går målrettet efter sin plan, han hilser ikke på kvinden i opgangen, men fortsætter uden tøven.

Klippet ses i total og man kan dermed fornemme hans dominerende kropssprog og ingen emotionel mimik (04.34-04.41). Da døren i opgangen bliver åbnet, trækker han sin pistol og skyder manden flere gange med stor præcision.

Dette ses først som nærbillede, hvor man kan fornemme flammens koncentration, og senere i totalt hvor han står bøjet over sit offer og kigger ned på ham (05.33-05.39). Bent bor i kælderen hos kvinden Lis og hendes mand Helmer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu