Mobiltelefoner NEJ TAK | Analyse

Indledning
“FORDYBELSE ER en luksusvare, som nærvær er. At kunne fordybe sig uforstyrret i et emne, en samtale, et selskab, en bog, en film, – i snart sagt hvad som helst, kan jo ikke la’ sig gi’ sig

hvis man hele tiden skal afbrydes af en medbragt freds forstyrrer, hvor man glemmer at trykke på slå fra-knappen.” Dette citat er af Peter Olesen fra hans kronik "Mobiltelefonens mange forbandelser"

som er trykt marts 2018 i Politiken. Peter Olesen oplever et stigende problem i nutidens Danmark, nemlig mobiltelefoner.

De påvirker vores nærvær og tilstedeværelse alle vores vågne timer og vi kan ikke slippe det apparat uanset hvad.

Dette mener Peter Olesen er et problem, som kun bliver værre, og han konstaterer, at vores samfund er konstant styret af vores altid medbragte mobiltelefon.

Hvordan vil vi om 20 år se tilbage på denne mobiltelefon mani? Vil der komme en modreaktion og vil vi skamme os over vores forbrug i dag?

Uddrag
Peter Olesen primære formål med teksten er, at appellere til læseren om at der skal ske en ændring i vores brug af mobiltelefoner.

Han appellerer til vores fornuft, ved at gengive erfaringer og oplevelser igennem hans liv. Den primære appelform er derfor etos.

Kronikken er bygget op om de mange dårlige oplevelser, Peter Olesen har haft med mobiltelefonens forbandelse: “Jeg husker et middagsselskab sidst i 1980’erne, med kolleger og blandt andre min chef Ole Sippel.

Pludselig midt under middagen ringede chefens store tunge medbragte mobilmodel, og alle så forundrede til”(68). I citatet gengiver Olesen den første dårlige erfaring, som skete tilbage i 1980’erne.

Det styrker hans troværdighed, at han har oplevet den negative indvirkning, telefoner har på vores nærvær.

Han anvender ikke appelformen logos, da han bevidst undgår det: “Behøver jeg igen henvise til stress- undersøgelserne?”(276).

Dette er et eksempel på udladende logos, som ikke styrker troværdigheden i kronikken, da det havde understøttet opråbet, at underbygge argumentationen med statistikker og undersøgelser om emnet.

Olesen formår dog at anvende patos, da han påvirker læserens facework: “For hvor meget kan en hjerne rumme?Hvor meget kan vi byde vores hjerne?”(270).

I citatet bliver vores face påvirket af, at han skriver det kan få konsekvenser for vores hjernes udvikling. Olesens brug af patos skaber en øget troværdighed, da vi bliver påvirket følelsesmæssigt og reflekterer over konsekvenserne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu