Mobiltelefonens mange forbandelser | Analyse | Peter Olesen

Indledning
Mobiltelefoner er blevet en stor del af os menneskers hverdag, Vi har den med overalt, og vi bruger den næsten til alt efterhånden.

Når vi hører musik, når vi betaler nede i supermarkederne, når vi ikke kan finde vej, ja selv når vi står op er den næsten altid det første vi kigger på.

”Mobiltelefonens indtog har taget en stor del af det menneskelige nærvær. Mange er ikke til stede, hvor de er. De skal være på når som helst og hvor som helst.

Det er temmelig træls at være vidne til al den stress, det medfører”. Afsenderen af denne manchet er Peter Olesen som har skrevet kronikken ”Mobiltelefonens mange forbandelser”, udgivet i Politikken den 17. marts 2018.

Uddrag
Olesens første belæg kommer i starten af brødteksten, hvor han beskriver en normal hverdagssituation i en bus eller et tog.

Olesen skriver hvis man prøver at kigge omkring sig på en bus- eller togtur, vil man opleve at de fleste mennesker ikke ville kigge ud ad vinduet på deres omgivelser

men derimod vil de sidde plantet i deres sæde med skyklapper for øjnene, og fokuserer på intet andet end deres mobiltelefon.

”Nej, de kikker med garanti ikke ud ad vinduet, men ned i deres medbragte små lysende skærme. De er på. De er ikke mentalt til stede, hvor de rent fysisk er, men alle andre steder.

De ser ikke deres by eller land, de pauserer ikke, men har travlt med alt muligt andet” . Olesen benytter sig også af rygdækning til at understøtte hans belæg om at mobiltelefonen stjæler nærvær.

”Andre seriøse undersøgelser fortæller om børn, der bekymrer sig om forældres manglende tilstedeværelse, ikke fysisk, men mentalt” .

Olesen bygger her hans argumentation på undersøgelser, der viser at børn er bekymrede for deres forældres mentale tilstedeværelse

hvilket vender tilbage til den overordnede problemstilling om at mobiltelefonen fylder for meget i menneskers hverdag, så meget at selv børn føler deres forældre ikke er nærværende.

Olesen giver også eksempler på hvordan menneskers private samtaler forstyrrer i det offentlige rum, når de bliver ført over en mobiltelefon .

Det er med til at vise hvordan mobiltelefonens forstyrrelser bliver mere og mere almindelige, og i Olesens argumentation er han også inde på at det hænger sammen med at vi som mennesker er blevet mere vant til at skulle ”være på” når som helst, og hvor som helst.

”Vi har mange af os langsomt, men sikket vænnet os til, at vi skal være på hele tiden og skal kunne nås hele tiden og straks svare på alt mellem himmel og jord, hele tiden og med det vuns” .

Olesen prøver at fortælle at når vi hele tiden er afhængige af at skulle ”være på” og tage stilling til hverdagens travlhed, bliver der slet ikke tid til nærvær og fordybelse med hinanden.

Olesen bruger også gendrivelse i hans argumentation når han f.eks. skriver ”Sur gammel mand, ja, måske?” , da man som læser

især unge, godt kan få indtrykket af at de argumenter som Olesen kommer med, bare kommer fra en sur gammel mand som ikke vil, eller har lyst til at følge med den teknologiske udvikling.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu