Indledning
Er mobiltelefonen en forbandelse, som skaber stress og ødelægger nærvær? Sådan fremstiller forfatter og journalist Peter Olesen det i sin kronik ”Mobiltelefonens mange forbandelser.
”Kronikken tilhører opinionsgenren og hører under genren sagprosa, den er bragt i Politiken den 17. marts 2018.
Jeg vil i denne stilistiske analyse af.
”Mobiltelefonens mange forbandelser,” have særligt fokus på argumentation, sproglige virkemidler og målgruppe. Det er i høj grad relevant at diskutere nutidens forbrug af telefoner.
Men hvad bygger han sine synspunkter på, og har de gennemslagskraft? Og er det en relevant målgruppe, når Olesen taler til læserne af Politiken? Er det dem, der er ramt af telefonens ”forbandelser”?
Uddrag
Jeg vil nu gå i dybden med Olesens sprog og dermed starte med at analysere kronikkens stilniveau. Stilniveauet i kronikken er middel, da han bruger et sprog som alle forstår og som er letlæseligt, overordnet er det ikke ordene der taget opmærksomheden men indholdet, man kan dog argumentere for, at et højt- og lavt stilniveau også finder sted i teksten.
Det lave stilniveau finder vi blandt middelniveauet, da ord som ”møgkælling” og ”fjolser” pludselig optræder i teksten. Dette er ord alle kan forstå, og kan også betegnes som bandeord.
Det høje stilniveau er i modsætning til det lave niveau en stil med formelt sprog og abstrakte fremmedord, fagtermer og gammeldags. I denne kronik ser man det høje stilniveau mange gange, da han benytter sig af fremmedord og gammeldags stil.
De mange formelle ord er for eksempel ord som Flyverskjul, mobilmodel, træffes og mobiltelefonisten. I og med at han bruger elementer fra det høje stilniveau fremstår han mere intelligent og troværdig.