Metoo bevægelsen efter det moderne gennembrud | DHO

Indledning
Mere end 100 år efter det moderne gennembruds afslutning, ser man stadig, hvordan forskelsbehandling af køn i dag er en realitet. Bevægelsen #Metoo gør op med de mange kvinder

der oplever seksuelle krænkelser i forskellige brancher . Trods mere end 100 år er emnet stadig relevant at se på, eftersom verden er blevet moderniseret, og vi lever i helt andre tider.

Min problemstilling lyder: Hvordan var vilkårene for borgerskabets kvinder i slutningen af 1800-tallet og hvordan afspejles disse vilkår i litteraturen?

I løbet af min opgave vil jeg komme igennem følgende: En redegørelse for forholdene for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915, herunder debatten om kvinders vilkår.

Analyse af Adda Ravnkildes En Pyrrhussejr (romanuddrag, 1888) og Johanne Meyers artikel ”Hvad er kvindesagen?” (1888*) med henblik på at udlede kvinders syn på egne vilkår.

Til sidst vil jeg diskutere, hvilke udfordringer der var i datiden, for at kvinderne kunne opnå ligestilling, og vurder, i hvilket omfang teksterne er udtryk for det moderne gennembruds tanker.

I løbet af min opgave vil jeg gøre brug af det udleverede materiale, desuden vil jeg i danskfaget bruge forskellige analysemetoder, herunder litterær analyse af romanuddraget, og retorisk analyse af meningsjournalistik.

Alt dette skal give mig en bedre forståelse, for de vilkår borgerskabets kvinder levede under i 1850-1915, for at få inddraget historiefaget

har jeg brugt min faglige viden indenfor kildekritik, til at skrive en sammenhængende redegørelse, analyse og ikke mindst vurdering.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 1
Redegørelse 1
- Prostitution og hor. 1
- Sædelighedsfejden 2
Analyse 2
- Adda Ravnkilde: En Pyrrhussejr. (1880) 2
- Johanne Meyers: Hvad er kvindesagen? (1888*) 3
Diskussion & Vurdering. 4
Perspektivering 5
Konklusion 5
Kildeliste 6
Bilag 7

Uddrag
Adda Ravnkildes ”En Pyrrhussejr” er et romanuddrag, skrevet i 1880 . En pyrrhussejr skildrer to søstres, vidt forskellige kærlighedsliv med to vidt forskellige mænd.

Elisabeth på 17 år har giftet sig med 47. årige doktor Bang, modsat Elisabeth, er Astrid, gift med en ung fyr ved navn August, der ivrigt søger en karriere inden for digtning, kunst og musik dog uden held.

Romanens hovedperson er Elisabeth, hun forsøger ihærdigt gennem hendes skriveri at opnå anerkendelse og accept, både hos hendes mand Doktor Bang, men også i det kønsopdelte samfund, hun levede i.

Der er en tydelig konflikt imellem det mandelige, og kvindelige køn, da Astrid finder ud af August har været hende utro, søger hun Elisabeths hjælp og husly.

Doktor Bang nægter at lade Astrid, bo hos dem og mener derimod hun skal tage August, tilbage og tilgive ham ” Der er i denne Henseende, kære Svigerinde, stor Forskel paa Mænd og Kvinder.

De er vel erfaren nok til at vide, at Mænd i dette Kapitel sjældent er saa rene som de burde være, - derfor er man vant til at dømme dem med mindre Strænghed!« ”

I dette citat er det tydeligt at se forskellen fra mand til kvinde, der blev lagt nogen andre forventninger til kvinden, end modsat. Hun skulle finde sig i utroskab og beskyldninger.

Doktor Bang, siger selv at man er vant til at dømme mænd med mindre strenghed, hvis de begår hor, alle var klar over den tydlige kønsopdeling, og det var helt tydligt ikke noget man lagde skjul på.

Der er ingen tvivl om Doktor Bang, heller ikke ser et problem i at han ville blive straffet mildere, han er overbevist om Astrid, nok skal komme til fornuft og tage August tilbage.

Også selvom både hende og Elisabeth, modsætter sig ham, bukker han pænt og forlader værelset ved god overbevisning om, at der ikke skal mere end et par timer til at Astrid, ændre sin holdning.

Begge piger er således oprørte, frustreret og bange over Astrids situation. Bla. ser vi også, hvordan Elisabeth et øjeblik tvivler på sig selv

og retter sig ind efter sin mands ord ”Jeg vidste, at min Mand i enkelte Retninger er meget bestemt, og jeg var bange ” hun siger selv at hun er bange, og det gør hende utryg at sige sin mand imod, hvilket er en tydelig kontrast til de kvindelige normer

kvinderne indrettede sig efter dengang. Det er ikke normalt at sige sin mand imod, hvilket også kommer bag på Elisabeth, efter Bang er gået.

Fortælleren er den personbundene tredje persons fortæller, idet vi følger Elisabeth i handlingen, samtidig med vi får hendes indre synsvinkel, fordi vi får en forståelse for hendes følelser .

Desuden overgår teksten fra datid til nutid, hvori der er også er en overgang til den sceniske fremstilling, hvori man som læsere får indblik i én bestemt hændelse, samtidig med at man får lov at følge direkte med i de dialoger

Elisabeth har med hendes søster og mand. Det ses eksempelvis idet Elisabeth siger: ”Men jeg skriver ikke for min fornøjelses skyld - og jeg har tænkt på at udgive min bog .

”Doktor Bang svarer ”Du er en lille tåbe .”At Elisabeth gerne vil være forfatter, og udfolde hendes evner og Bang mener hun er en tåbe, kan skyldes at forfatter erhvervet, dengang primært bestod af mænd.

Netop dette giver et klart, og dybere indblik i hvordan Elisabeth, og Bangs forhold er samtidig med at måden Bang snakker til Elisabeth på er nedgørende, og igen tydeliggøre hierarki forskelen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu