Indledning
Stress og jag. Fest og farver. Vi har alle hvert vores syn på storbyen og forbinder storbyen med vidt forskellige ting.

For nogle kan storbyen være noget fuldstændig fantastisk, samtidig med, at det for andre kan give negative associationer. Men hvordan er menneskets forhold til storbyen egentlig? og hvordan ville en verden uden storbyer se ud?

Uddrag
Forestil dig en banegård. Folk venter utålmodigt på perronen. Kigger på uret hvert andet sekund. Der er larm fra tog og mennesker. Uret tikker.

Ind og ud kører togene, og folk spæner rundt. Hvad mon de skal nå? I Jais Nielsens kunstværk ”afgang,” har han forsøgt at illustrere lige netop dette.

I kunstværket viser han den travle banegård, og giver indtrykket af at en storby er fyldt med stress og jag. Men hvordan skal dette tolkes? Er stress kun en negativ ting?

Eller er det i virkeligheden en positiv ting? Det er klart at stress i mange tilfælde er en negativ ting, men det er også et tegn på liv og bevægelse.

Det er et tegn på udvikling og muligheder. Tænk på hvis hele verden stod stille. Hvis al bevægelse stoppede. Hvordan ville verden så se ud?

Tom vil jeg tro. Bevægelsen og travlheden er med til at forme og udvikle verden. Hvis vi alle sammen stod stille, ville vi aldrig nå vores mål og drømme.

Vi ville hverken udvikle os som mennesker eller samfund. Hverdagen ville blive kedelig og grå, uden spænding og forandring.

Et selvmord i Dannebrogsgade. Et eksploderende overfald i Saxogade. Og Storbyen blir såret men rejser sig igen. Og livet går videre i alle dens hemmelige kloaker og ledninger.

Med nye fødsler og ny løben frem og tilbage i årerne.” Dette skriver Dan Turéll i sit digt fra digtsamlingen ”Storby-blues.” Han fremhæver alt det der gør en by til en storby.

Det sure med det søde. Katastrofer, selvmord, liv, cafeer, muligheder, fest og farver. Og jeg kunne blive ved.

En storby er fuld af tusindvis af indtryk. Der er lyde, lys og ukendte dufte som sætter alle sanser i gang. Alle disse indtryk formår Dan turéll at samle i sit digt.