Livet kan ikke genbruges | Analyse | Rikke Henriksen

Indledning
Kronikken ”Livet kan ikke genbruges” er skrevet af Rikke Henriksen. Kronikken er blevet udgivet i Politiken, den 31. juli 2016.

Teksten handler om at Henriksen mener at vi ikke kan få nok. Vi mennesker vil altid have mere. ”Skal man absolut dække sit 400 bord med ens tallerkener?

Eller kan man købe to dusin forskel- lige gamle på loppemarkeder og holde både hverdag og fest med ”gæt dagens service” som fast indslag? Skal man absolut have en græsplæne at slå i sin have?” (s.3 l. 399-407)

dette kan forstås som, at vi bliver aldrig helt tilfredse, fordi der kunne jo være mere, det kunne være bedre. Denne tekst er interessant, fordi mange kan relatere til teksten.

Mange af os, måske de fleste bliver glade, når de får et par nye bukser. Vi elsker at købe ting og forkæle os selv.

Købelykken er selve tekstens hovedemne og fokus. Der er mange beretninger og fortællinger i teksten.

Uddrag
Emnet i denne kronik er livet. Fokus er mest på købelykken og forbrug. Det er blevet dyrere og dyrere med tiden at leve.

Alt fra mad til tøj er blevet dyrere. ” Vi er så hjernevaskede med, hvad der er perfekt og rigtigt, at vi er blevet helt ude af stand til at holde tempoet nede og bære os bæredygtigt ad.”

Her bliver der refereret til, at vi ikke længere passer på miljøet. Virksomheder producerer og udvikler nye og moderne ting, men sjældent med genbrugsmaterialer.

Modtageren er Politiken, som publicerer kronikken til alle deres abonnementer. Situationen er at Henriksen synes vi fokuserer for meget på at købe og forbruge.

Generationen vi lever i nu forbruger mere end generationen før os. Vi køber os til lykke, hvilket er unødvendigt.

Henriksen synes vi skal nyde vores liv mens vi lever. Vi har kun et liv. ”Du kan ikke genbruge dit liv. Hvis du vil nyde udsigten, så er det nu.” (s.3 l. 449-451)

Henriksen beskriver købelykken, som værende kortvarig og egentlig ikke betydningsfuld. Det er en falsk lykke, som ikke opstår for at blive.

”Købelykken er en kortvarig, kemisk camouflage, der ofte ender i dårlig samvittighed og behov for at tjene mere. Arbejde mere. Løbe hurtigere gennem livet.” (s. 3 l. 87-92)

Genren er en kronik. En kronik er en artikel, men længere. I en kronik ser man på et emne fra flere synsvinkler og argumenterer fra flere synsvinkler.

Vi har at gøre med en jeg-fortæller. Hun bruger både formelt og uformelt sprog. Det formelle sprog får hende til at fremstå bedre og mere troværdig.

” Storindustrier, rigdom og 310 perfektion mister sin opblæste status, hvis man skaller løgets lag af. For løg er også løg inderst inde. Og overfladen er uspiselig.” (s. 3 l. 309-314)

Henriksen som er vores jeg-fortæller bruger mange spøjse, og ikke sædvanlige ord som ”kullerlilla” ”bumletog” Henriksen bruger også uformelt sprog, da det gør teksten mere personlig og rettet til læseren.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu