Ligestilling | DHO | 10 i Karakter

Problemformulering
Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?

Indledning
Jeg har valgt at skrive om ligestilling, da jeg har interesse for ligestilling og kvinderettigheder. Da jeg er ung og det er et meget debatteret emne i medierne.

Derudover er det et aktuelt emne, hvilket gør man kan referere til kilder og nutidige meningsdannere.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 3
- Afgrænsning 3
Redegørelse 3
Analyse og fortolkning 5
Diskussion og vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag
Ligestilling har gennem mange år fyldt meget i hverdagen, og gør det også den dag i dag. I 1915 kunne danskerne stå op til en ny grundlov, hvor kvinder kunne stemme til folketingsvalget.

Forud for dette har kampen for ligestilling været hård, hvor kvinder og mænd gik sammen i front om ligestilling. Perioden fra 1871 til 1915 var en tid, hvor kvinders rettigheder var i fokus.

I 1870´erne samler den danske kvindebevægelse sig og her begynder den første store kvindekamp om ret til uddannelse samt adgang til de offentlige gymnasier og universiteter.

I 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet, som den første kvindeslagsbevægelse. Stifterne af denne bevægelse var ægteparret Frederik og Mathilde Bajer .

Ægteparret troede og håbede at Dansk Kvindesamfund ville kunne ændre på den daværende ligestilling mellem kønnene.

Kampen om kvinders ret til at søge optagelse på universitet starter i 1875, og gymnasieskoler i 1903 er efterkommer af dette.

Da den første grundlov træder i kraft i 1849, er det kun en lille del af befolkningen, der har nytte af borgerrettighederne, altså valg- samt stemmeret og kvinder var ikke en del af dette.

Dog er kvinders kamp ikke lige let da ligestilling var et kontroversielt emne. I 1884 blev der i Dansk Kvindesamfund foreslået et krav om politisk valgret i både Folketing og Landsting i Rigsdagen.

Det var meningen at det skulle fremgå som en af foreningens formålsparagrafer, men af frygt for politikernes og befolkningens reaktion blev dette forslag nedstemt.

I 1885 stiftede Mathilde Bajer organisationen Kvindelig Fremskridtsforening, der fra start havde til formål at have kravet om politisk valgret til kvinder.

I 1888 blev kravet skrevet ned som foreningens formålsparagraf. Udover dette begyndte foreningen at udsende ”Hvad vil vi” som var et tidsskrift.

Kvindelig Fremskridtsforening havde et klart socialistisk standpunkt og var i god tråd med den generelle samfundsudvikling, der gik i en mere socialistisk retning.

I 1886 blev det første lovforslag i folketinget om kommunal valgret til kvinder stillet. Det kom fra vestrepolitikeren Frederik Bajer.

I 1889 blev den første rene valgretsorganisation etableret, som hed Kvindevalgretsforeningen, med det eneste formål at sikre stemmeret for kvinder.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu