Lær mig, o skov, at visne glad | Analyse | Adam Oehensläger

Indledning
Nå man bliver ældre begynder man ofte at stille mange spørgsmål. Dette inkluderer spørgsmål som hvad sker der efter døden? og er der et liv efter døden?.

Døden er den eneste ting vi alle har tilfælles, men ingen ved, hvad der sker når døden rammer. Denne uvished har fået mange til at finde måder at besvare spørgsmålene på.

Dette har skabt en masse forskellige opfattelser af, hvad døden er og det er lige præcis, hvad de to digte, Lær mig, o skov

at visne glad og Ode til døden handler om. Digtende har hver deres måde at fremstille de to temaer på, hvilket fortæller, hvor individuel døden er.

Uddrag
Sidste strofe er det sidste stadie i jegets udvikling. Den person som jeget omtaler som sin Herre, frelser, Jesus Krist skal forestille at være gud.

Guds rolle er at tvinge sorgen, hvilket overordnet er det som jeget har stræbt efter gennem hele digtet. Dette er dermed den sværeste del af at acceptere døden og derfor spiller de højere magter en afgørende rolle.

Hele denne udvikling, der understøttes af symboler og metaforer, giver digtet en kronologisk handling. Dette giver læseren en bedre forståelse af digtet.

Der bliver i digtet gjort brug af en anafor som er Lær mig. De første tre strofer starter alle ud med Lær mig, hvilket så efterfølges af et element fra naturen, som har til formål at hjælpe jeget. Dette kaldes også for en anafor.

Brugen af anaforer i dette digt fremhæver jegets formål. Det skaber også en form for harmoni og rytme, at de tre strofer starter ud med det samme.

Vi ved alle, at vi en dag skal dø, men tanken om at miste en man har kær er umulig at acceptere. Dette er lige præcis, hvad Benny Andersens digt Ode til døden handler om.

Ode til døden er fra digtsamlingen Sjælen marineret fra 2001. Modsat Lær mig, o skov, at visne glad er Ode til døden ikke en salme, men en ode.

En ode fremgår ikke i religiøse sammenhænge ligesom salmer og, da dette digt ikke indeholder noget religiøst er det helt ideelt, at digtet er en ode.

Formen i ode til døden er modsat lær mig o skov at visne glad, ubunden og fri. Dette er fremgår tydeligt i digtets komposition

som består af tre strofer med et varieret antal af vers i hver strofe. Strofe et har femten vers, strofe to har seks vers og strofe tre har sytten vers.

Denne form for komposition kendetegner en stor del af den moderne lyrik. Der er en tydelig forbindelse mellem de tre strofer. Første strofe fokuserer på jeget og hans forhold til døden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu