Problemformulering
Hvordan udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan har retorikken i ligestillingsdebatten udviklet sig fra 1915 til 2020?

Redegør for de danske kvinders vej til stemmeret med udgangspunkt i perioden fra det moderne gennembruds start i 1871 til og med 1915.

1. Foretag en kildekritisk analyse af Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget den 6. juni 1915, og analyser i forlængelse heraf, hvordan ligestilling og kvinderettigheder italesættes stilistisk og retorisk.

2. Diskuter og vurder, hvordan ligestilling og kvinderettighederne har udviklet sig fra 1915 til i dag med udgangspunkt i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Motivation 2
Problemformulering 2
Metodeafsnit 2
Afgrænsning 2
Redegørelse 3
Analyse 4
Diskussion og vurdering 7
Konklusion 8
Litteraturliste 9

Uddrag
D. 5. juni 1915 blev en ny grundlov vedtaget. Blandt andet blev det vedtaget, at kvinder skulle få fuld stemmeret i Danmark.

Det blev værdsat med kvindeoptog og taler, men uden tak, for kvinderne havde endelig fået, hvad de hele tiden havde haft ret til, og derfor undlod de bevidst at udtrykke taknemmeligheden.

I 1871 blev der taget det første skridt i en langvarig kvindekamp. Dansk kvindesamfund blev stiftet som den første danske kvindesagsbevægelse. Blandt stifterne var ægteparret Frederik og Mathilde Bajer.

Foreningen skulle vise sig at have stor indflydelse for de danske kvinders vej til stemmeret. I Dansk kvindesamfunds første formålsparagraf indgik det ”.

at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv.”

De var allerede klar med det første lovforslag med kravet om politisk valgret – stemmeret til både Folketing og Landsting i Rigsdagen i 1884, men det blev hurtigt nedstemt.

Da Dansk Kvindesamfund ønskede at omfavne alle kvinder, var de politisk neutrale. Det betød at de ikke kunne indtage radikale synspunkter, hvilket gav dem begrænsninger.

Derfor stiftede Mathilde Bajer året efter en ny forening med navnet Kvindelig Fremskridtsforening. Denne forening havde til forskel for Dansk Kvindesamfund et klart socialistisk standpunkt og udover det, optog de udelukkende kvinder som medlemmer.

De havde i høj grad tilslutning fra arbejdskvinder. Kravet om politisk valgret til kvinder var her foreningens formål.

Venstrepolitikeren Frederik Bajer indberettede i 1886 det første lovforslag om kommunal valgret til kvinder.

Dette sendte Dansk Kvindesamfund og Kvindelig fremskridtsforening naturligvis støtteerklæringer til, samtidig med at Dansk Kvindesamfund iværksatte en underskriftsindsamling.

Kun 2000 underskrifter blev indsamlet og undervejs blev der udskrevet valg, hvilket betød at lovforslaget ikke nåede videre til landstinget. Året efter blev lovforslaget fremstillet endnu engang med et resultat på 20.000 stemmer.

Som opfølgning på dette afholdte Kvindelig Fremskridtsforening et offentligt protestmøde, hvor det blev besluttet, at valgkravet nu også skulle gælde valgret til Rigsdagen.

Kvindelig Fremskridtsforening begyndte for alvor at gøre sig bemærket, blandt andet ved at dukke op til rigsdagsvalget for at stille spørgsmål om kandidaternes holdning til kvindevalgret i 1890.

Samme år dannede Kvindelig Fremskridtsforening og Kvindevalgretsforeningen samt andre kvindeorganisationer paraplyorganisationen De Samlede Kvindeforeninger. Her var formålet ”kvinders sociale og politiske ligestilling med mændene”.

Da lovforslaget gang på gang blev afvist af det Højredominerede Landsting, og projektet var stillestående, gik foreningerne i sig selv de følgende år.

Først i 1898 kom den nye forening Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg til, med et klart formål om opnåelse af kvinders valgret.

Få år efter stiftedes paraplyorganisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, som kom til at omfatte 160 lokalforeninger med ca. 12.000 medlemmer.

Endelig efter hele 11 nedstemte lovforslag gennem 22 år blev den kommunale valgret for kvinder vedtaget og med støtte fra Foreningen af Mænd for Kvinders Valgret, opnåede de danske kvinder fuld valgret d. 5. juni 1915.