Kunsten at græde i kor | Noter Analyse | Erling Jepsen

Indledning
Første april kommer lille Peter løbende ind i stuen til mor og far og siger: ”Skynd jer at komme, Bedstefar har hængt sig nede i kælderen.”

Og så løber moren og faren jo ned i kælderen og kigger og kigger, men de kan ikke finde nogen Bedstefar, der har hængt sig.

”Lille Peter, det må du aldrig sige sådan noget.” ”Aprilsnar, aprilsnar” siger han så, ” Bedstefar har hængt sig oppe på loftet.” (Friis 2007)

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Genreanalyse 4
- Filmen som tragedie og melodrama 4
- Filmen som komedie 8
- Komposition og genre 12
- Miljøets og det regionales betydning 14
- Det karakteristiske landsbysamfund 14
- Den sønderjyske region 17
Konklusion 20
Litteraturliste 22
Bilag 1 24
Synopsis til Kunsten at græde i kor 25

Uddrag
På det følelsesmæssige område kan man inddrage relationerne familiemedlemmerne imellem. Der er en stor splittelse hos især børnene.

Allan og Sanne elsker deres far, men de har ikke det samme forhold til ham, som børn normalt bør have. De er under et konstant pres for at opretholde harmoni i familien

og særligt Allan oplever farens psykiske ustabilitet som en konstant trussel. For når faren er glad, glemmer han at tage livet af sig, og så har familien det godt og er en normal familie, som Allan udtrykker det i sekvens et.

Her ligger altså overordnet set det, Bondebjerg betegner som ”den ultimative trussel mod den sociale forsoning”.

Det er endvidere interessant, hvordan man i fjerde sekvens oplever et kort glimt af, hvad der kan ligge til grund for, at faren har udviklet sig, som han har.

Der er tydeligvis store og uforløste konflikter mellem faren, hans mor og hans søskende. Faren har formentlig ikke følt sig anerkendt og elsket, og det har siden gjort ham afhængig af medlidenhed fra sin kone og sine børn.

Dertil kommer, at hans egen far havde det psykisk dårligt, hvorfor faren selv har skullet sørge for at holde sammen på sin familie, præcis som Allan skal det, fordi faren gentager mønstre, han kender fra sin egen barndom.

I forhold til tilførslen af den sociale realisme oplever man, hvordan det spiller en stor rolle for filmen. Man ser det for eksempel i skildringen af de sociale lag, der omgiver Allan og hans familie.

Her er der først og fremmest skellet mellem Allans familie og familien Budde. Der er stor kontrast mellem familiens lille mejeributik og købmand Buddes relativt store forretning med selvbetjening

og netop denne kontrast bliver symbolet på de to familier og fædrene især. Allans far er den lille, svage mand, ham man gør lidt grin med og ikke regner for noget.

Købmand Budde er stor og stærk og ikke en mand, man skal lægge sig ud med. Det understreges i første del af tredje sekvens

hvor købmand Budde og sønnen Nis føler sig generet af en stor dynge brænde, der ligger midt på vejen, og som Allan og hans far er i færd med at flytte.

Det er interessant at se, hvordan karakterernes kropssprog og det visuelle i form at billedvinklerne understreger magtforholdet mel-lem de to familier.

Allan og hans far ligner på det nærmeste to små mus, som forsøger at gemme sig. De kryber sammen inde i brændeskuret og ved hjælp af en smule fugleperspektiv, kommer de til at virke endnu mindre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu