Indledning
Afstand, epidemi, masker, visir, nedlukning, sygdom, død. Hvad tænker du på lige nu? Højst sandsynligt Corona eller Covid-19.

Det er efterhånden blevet et hverdagsemne, lige så almindeligt som at snakke om vejret. Vi har alle hørt om epidemien, i nyhederne, i vores yndlingspodcast, blandt vores kollegaer, venner og familie.

Nogle af os følger med i hver eneste artikel og tale, andre er efterhånden blevet trætte af dem, men helt i starten, sad man med frygt og ventede på den næste tale. Hvor mange var smittede nu? Hvor mange var døde? Og hvad skulle der nu ske?

Onsdag den 11.marts 2020, blev der holdt et pressemøde for hele nationen.

Statsministeren Mette Frederiksens (MF), indledte det første Corona-relaterede pressemøde med hård hånd, om at det der skulle til at ske, ville få store konsekvenser for alle danskere.

Hele den danske befolkning så med, idet forbeholdene og reglerne for restriktionerne gjaldt for alle og enhver.

De skulle klargøres tydeligt med autoritet, og derfor var det fornuftigt at MF startede pressemødet, på den måde hun gjorde:

”Velkommen til pressemødet. Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.

Der vil komme svære situationer for mange borgere. Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.” (s.1 l.1-4)

Uddrag
Hun meddeler om den alvorlige infektion, der spreder sig som en løbeild gennem landet, og hun gør det uden at pakke det pænt ind.

Dette er for at fremhæve den seriøse situation, som Danmark befinder sig i. Overordnet er de retningslinjer hun fremsiger meget logiske, idet der er tale om en epidemi.

Hendes udseende i pressefotoet styrker også hendes logos-appel, da hendes udseende udstråler professionalisme.

Dette er også en del af hendes Etos, eftersom hun er Danmarks Statsminister, hvilket automatisk giver hende status som en pålidelig person, der vil nationen det bedste, idet hun selv er en del af den.

Hun inddrager også sig selv flere gange, både ved at sige ’jeg’ fremfor man eller vi, og også ved at fortælle hvordan hun selv har taget restriktionerne i brug.

”Til sidst kan jeg nævne, at jeg selv har gået min kalender igennem. Jeg vil ikke deltage i udadvendte aktiviteter de næste 14 dage. Det samme gælder mine ministre.

Når vi holder møde i Statsministeriet sidder vi på hver anden stol. Ligesom her til pressemødet i dag. (s.3 l.80-83)

Statsministeren og Statsministeriet viser sig selv som gode eksempler, idet de selv tager restriktionerne alvorlige, hvilket er med til at gøre modtagerne, den danske befolkning, mere tilbøjelige til at gøre det samme.

Yderligere gør hun brug af patos, da hun nævner Italiens nedlukning:

”Italien er lukket ned. På hospitalerne mangler der respiratorer og personale. Jeg vil gerne understrege:

Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie. Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender.” (s.1 l.10-13)