Indledning
Eventyret klokken er skrevet af forfatteren H.C. Andersen i 1845. Eventyret er skrevet imod slutningen af romantikken.

Den romantiske tekst handler om perspektivering i naturen og synet på menneskets inderste væsen. I denne fortælling bliver det guddommelige også sat i stort fokus.

I romantikken er der forskellige perioder. Dette eventyr foregår i “universalromantikken”. I denne periode mente man, at der en dybere mening med alt og, at gud er overalt i sin skabelse.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Analyse:
- Komposition (hjemme-ude-hjemme som spejling af dannelsesrejsen
- Beskrivelse af miljøet og personerne i byen; kræmmerne, de lærde, dem der hurtigt giver op:
- Beskrivelse af de to drenge, der bliver ved med at kæmpe sig frem mod klokken:
- Kongesøn:
- Den fattige dreng:
- Sproglige og stilistiske træk:
- Billedsprog: Besjælinger af naturen og det guddommelige:
- Fortolkning:
- Perspektivering:

Uddrag
Dannelsesrejsen er et grundelement i romantikkens opbygning. Det handler i alt sin enkelhed om at finde sin plads i verden, og om at hvile i sig selv efterfølgende.

Det findes ikke et konkret svar på, hvor og hvornår du er “dannet”, men nøgleordene er omtanke, manér og fornuftig væremåde.

En “dannelse” skal det ikke kun ske udenpå det enkelte individ, men også inden i. Når disse kriterier stemmer overens, så er sker der en slagshelhed i dannelsen.

Hele romantikkens grundværdier, er en verden, hvor der en klar sammenhæng mellem, det gode, det smukke og det sande.

Dannelsesrejsen i dette eventyr, er at se de to drengens søgen efter noget bestemt. Uden at drengene rigtig få svar på, hvor klokken befinder sig, så kan de alligevel finde fred med situationen.

Til sidst i historien siger kongesønnen (side 6, linje 90) “aldrig finder hvad jeg søger”, men samtidig tænkte han, at han kunne se solen en sidste gang oppe på toppen.

Oppe på toppen af klipperne for han et klarsyn (side 6, linje 100). “Havet, det store, herlige hav, der væltede sine lange bølger mod kysten, strakte sig ud foran ham

og solen stod som et stort, skinnende alter derude, hvor hav og himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende farver, skoven sang og havet sang og hans hjerte sang med”

Når de to drenge på deres rejse opnår udfordringer, som bevirker, at tingene er svære end de havde forestillet sig, så skabes der læring omkring livets gang og, at alt ikke er nemt for os som mennesker.

Det er der, som danner os som individer. At kunne opleve udfordring og modgang samtidig med, at man tager læring med sig fra oplevelserne, og vide, at den viden man har fået kan bruges i sit kommende liv. Livet er ikke altid en dans på roser.

---

Dem der hurtigt giver op er måske meget præget af andres holdninger og handlinger, og vælger, at gøre det samme som resten af flokken.

Kongesønnen og den fattige dreng, er ikke bange for at skille sig ud for mængden, og gøre noget andet.

Men når man studerer det nærmere, så danner der sig et billede over, hvem der i stand til at finde klokken og dem der ikke er. Ud fra det, så kan man separere folk fra hinanden