Indledning
Allerede i den romantiske periode blev spørgsmål om meningen med livet og den virkelige virkelighed meget diskuteret. I romantikken ledte man efter et mere virkeligt verdensbillede ved at overskride rationel tænkning og ikke kun stole på det synlige.

Romantikken er et svar på rationalismen, hvor folk tror, at virkeligheden kan ses og bevises gennem videnskaben og kan forstås gennem fornuften. Men i den romantiske periode var virkelighedsopfattelsen noget anderledes.

Det realistiske syn på romantikken udtrykkes af den berømte forfatter H.C. Andersen gennem hans eventyr "Klokken" udgivet første gang i 1850.

Uddrag
Genremæssigt er der tale om et kunstnerisk eventyr, da vi kender forfatteren mv. og de forskellige eventyrtræk, som teksten indeholder.

Hvis vi f.eks. ser på strukturen, kan vi sige, at teksten er skrevet efter kontraktmodellen, altså hjem-ude-hjem. Der er dog én undtagelse, den fattige dreng og kongens søn er i sidste ende ikke hjemme, men åndeligt/spirituelt hjemme.

Teksten indeholder også nogle overnaturlige ting, som ligner naturlige ting. F.eks. klokken er ikke en normal klokke, som vi kender det i dag.

Abekattene, der sidder på træet, er også personificeret, fordi de taler om at "slå" kongens søn (linje 30 s.116). Det samme gælder den syngende nattergal og de spillende solstråler (s. 115 linje 32).

Teksten indeholder også det magiske tal. 3, som er en typisk genretræk ved eventyr. Blandt andet er der 3 konfirmander (s. 115 linje 11-15), og der var 3 forsøg på at finde klokken.

Personerne skal igennem nogle udfordringer, før de finder det, de vil have, hvilket også er genretræk i eventyr. Ser vi på plottet og struktur, kan teksten opdeles i fire dele. I den første del (linje 5-39).

Stødte vi på en lille by og en lille landsby, og en dag hørte de en mærkelig lyd. Lyden minder lidt om en kirkeklokkens klinge.