Katabolismen | Biologi noter

Indholdsfortegnelse
Katabolismen s. 749-753 Yubio
- Generelt
- Nedbrydning af stoffer
- ATP
- Begrebsliste
- Proteinsyntesen:
- Eukaryote celler:
- Respiration:
- Gæring:
- Autofagi:
- Obligat anaerobe:
- Fakultativt anerobe:
- adenosin-trifosfat:
- ADP (adenosin-difosfat):

Katabolismen s. 754 - 762 Yubio
- Nedbrydning af kulhydrat
- Glykolysen
- Opsummering:
- Regulering af glykolysen:
- Begrebsliste
- Monosakkarid:
- Glukose:
- Polysakkarid:
- Glykogen:
- Fosforylase:
- Fosforylering:
- Pyruvat:
- Coenzym:
- Transferase-enzym:
- Cofaktor:
- Bisfosfat:
- Difosfat:
- Isomere:

Uddrag
Alle levende celler har et stofskifte. Det er antal kemiske processer, der foregår hvert sekund i hele cellens liv i dens indre.

Stofskifte kan opdele sig i to dele katabolismen og anabolismen. Katabolismen er nedbrydningen af organiske stoffer i vores krop, hvorved der dannes energi i form af ATP:

Energien kan bruges til cellens mange livsprocesser såsom ionpumper (aktiv transport), celledelinger (mitoser) eller bevægelse (muskelceller).

I det katabolske stofskifte kan man kigge på nedbrydningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner hos eukaryote celler f.eks hos mennesket.

Nedbrydningen kan foregå med ilt (aerobt) eller uden ilt (anaerob). Både fedt, kulhydrater og proteiner kan nedbrydes aerobt hos mennesket, men kulhydrater kan også nedbrydes anaerobt.

Hvis nedbrydningen foregår aerobt, kaldes det for en respiration, mens anaerobt kaldes for en
gæring.

---

ATP kan bruges overalt i cellen til at drive processer, der kemisk set ikke er særlig gunstige. Molekyles bliver energirigt vha. de kovalente bindinger mellem fosfatgrupperne.

Når ATP er blevet dannet i katabolismen, kan det bindes til proteiner, der har brug for energi for at udføre deres funktioner i cellerne.

Det kan f.eks bindes til et membranprotein, der skal transportere et molekyle fra omgivelserne og ind i cellen ved aktiv transport. Denne proces kræver energi, og energien kommer fra

ATP-molekylet. Derefter går membranproteinet ind og bryder den kovalente binding mellem den næstyderste og yderste fosfation i ATP-molekylet.

Det gør så, at den yderste fosfation frigives med stor kraft, idet den elektrisk afstødes fra resten af molekylet, der nu hedder ADP (adenosin-difosfat).

Til sidst støder fosfationen sammen med andre dele af membranproteinet med stor kraft, hvilket gør, at proteinstrukturen ændres.

Strukturændringen gør sådan, at membranproteinet kan optage det pågældende stof fra omgivelserne. Et nyt ATP molekyle kan spaltes til ADP og P i yderligere strukturændring og kan optages og føres til cytoplasmaet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu