Indholdsfortegnelse
Uddannelsessystemet Reproducerer Fordelingen Af Kulturel Kapital
Habitus ÆNdre Sig I Den Sekundære Socialisering
Pierre Bourdieus Begreb Om ”Klassehabitus”
Den ØKonomiske Kapital
Den Sociale Kapital
Den Kulturelle Kapital
Forskelle I Kapitaler
Den Symbolske Vold Og Integrationsprocessen

Uddrag
I det senmoderne samfund, opnår de fleste individer anerkendelse og anseelse gennem arbejdet. Dette understøttes tydeligt ved, at det netop er på arbejdsmarkedet, hvor man viser hvem man er, og at man kan bidrage til fællesskabet.

Det vil altså sige, at individet i det senmoderne samfund får og udvikler sin identitet gennem uddannelse og arbejde.

Dog er der forskellige forudsætninger afhængigt af om der er tale om indvandrere, efterkommere eller etniske danskere, i forhold til mulighederne for at starte på en uddannelse.

Dette understreges tydeligt ved karaktergennemsnittet, hvor der er markante forskelle på indvandrere -og efterkommeres gennemsnit i forhold til etniske danskeres karaktergennemsnit.

For elever med dansk oprindelse er karaktergennemsnittet 6,5 for drenge og 7,2 for piger, hvorimod gennemsnit for indvandrere fra ikke-vestlige lande er henholdsvis 4,7 for drengene og 5,3 for pigerne.

---

Ifølge Bourdieu kan man også tale om en „klassehabitus“. Med dette begreb hentyder han til, at forskellige klasser eller grupperinger i samfundet har forskellige levevilkår, hvilket betyder, at de forskellige klasser og grupperinger får en forskellig habitus.

Individer inden for den samme sociale klasse får tilnærmelsesvis den samme habitus, forstået på den måde at de får normer og værdier, der minder om hinanden.

En klassehabitus er således afhængig af nogle økonomiske og sociale vilkår, som er med til at præge gruppens medlemmer, da medlemmer i den samme klasse eller gruppe ofte vil gøre de samme erfaringer.

Etniske minoriteter kan i denne sammenhæng betragtes som en gruppe med en vis form for klassehabitus, da de i nogen udstrækning modtager de samme indtryk gennem deres kulturelle baggrund.

Ud over habitus påpeger Bourdieu også, at det enkelte individ har noget kapital eller nogle ressourcer, som individet kan bruge i dagligdagen.

Det er netop disse kapitaler, der er med til at bestemme, hvad det er for en habitus, det enkelte individ er i besiddelse af.

Ifølge Bourdieu findes der tre forskellige former for kapital eller tre forskellige former for ressourcer, det enkelte individ kan være i besiddelse af, nemlig; den økonomiske kapital, den sociale kapital og den kulturelle kapital.

--

At have økonomisk kapital handler grundlæggende om penge. At have meget økonomisk kapital er identisk med at have mange penge eller andre økonomiske muligheder i form af ejendom, produktionsmidler eller lignende.