Jul i barakken | Analyse | Siegfried Lenz

Indledning
Ledsaget af juleevangeliet opremses termen ”Julen er hjerternes fest” forventeligt hvert år i kirken ved juletid.

Her mindes vi alle om højtidens enestående evne til at centrere hjertevarmen og hyggen hos det enkelte individ, som i en lykkerus ledes til at pynte lune stuer med behagelige fluorescerende lys og overfylde alle mulige underflader med juleinteriør i forsøget om at kreere en hyggestund.

Midt i begejstringsbølgen af julefeber glemmer vi, at ikke alle er så heldige at have tilegnet sig den juleidylliske luksus. For nogle er tiden vanskelig og blot en påmindelse om dagligdagens hårdhed.

Her handler det i højeste grad om at krænge sig tilværelsen, hvorved livets glæder må tilsidesættes. Sådanne omstændigheder portrætteres i ”Jul i barakken” skrevet af Siegfried Lenz (1959), som er en realistisk novelle, der skildrer efterkrigstidens medførte problematikker hos en familie under fattige levevilkår.

Efter hjemkomsten af et familiemedlem søger de dog at opleve julens hjertelighed, hvor højtiden pludseligt får tildelt en væsentlig værdi.

Uddrag
De kan nu skabe varme i den kolde barak, og klumpen får en afgørende betydning for familiens mulighed for at fejre julen.

Dette afspejler tydeligt deres pressede situation i tilværelsen, og hvordan de må kæmpe hårdere end det bedre stillede menneske for at fejre jul.

”Vi havde nok at gøre med at blive mætte og holde varmen, så vi tænkte ikke over datoen, og vi ville ikke have mærket noget til julen, hvis ikke Fred var kommet tilbage fra Donbass.

Vi vidste kun, at højtiden nærmede sig, fordi han blev løsladt fra krigsfangelejren i anledning af julen. Men selvom vi vidste det, var der ingen af os der sagde noget, og vi fandt ikke julegaveønsker eller købte søde, små hemmeligheder” (s.2, ll.16-21).

Konsekvenserne efter 2. verdenskrig skinner tydeligt igennem, hvilket påvirker familien til ikke at tillade julen som værende del af deres tanker.

Her spiller maden også en større rolle, hvor julen som højtid er ligegyldig. Der illustreres hvordan julen, som på traditionel vis anses af allerhøjeste vigtighed, tilsidesættes fordi de er uopnåelige i visse situationer.

Dog beskrives den som værende essentielt på samfundsplan, da broren sendes hjem af denne grund. Valget af miljøbeskrivelsen, som skildrer den barske og hårde realitet i de nedre samfundslag, tildeler også novellen nye dimensioner, fordi det bliver en realistisk fortælling om at søge glæden i de mindste øjeblikke.

Derfor stemmer novellen i højere grad overens med historien, hvilket også skaber en større tiltrækningskraft mellem det skrevne og den enkelte læser.

Novellens komposition er delt op i 3, men strækker sig over er forholdsvist kort tidsforløb. Den består altså af en begyndelse, hvor vi præsenteres for miljøet, - en midte, som skildrer skiftet i personernes opfattelse af julens betydning, og en afslutning.

Kronologisk fungerer novellen som et flashback, som jeget gør sig af sit tidligere liv. Dette ses tydeligt, da novellen starter i Bagudsyn, men skifter til Medsyn henimod slutningen. ”Når jeg tænker på den jul…” (s.3, ll.81-82). Her sker der også et skift fra præteritum til præsens.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu