Jul i barakken | Analyse | Siegfried Lenz | 10 i Karakter

Indledning
Julen spiller en væsentlig rolle hos mange familier. Det er for nogle en tid, hvor man udrykker sin glæde og taknemlighed, men også en tid hvor man hygger sig og alle er samlet.

Men hvad gør man, hvis man ikke har ressourcerne til det? Er det så ikke en mulighed at fejre julen? Et eksempel er at finde i novellen ”Jul i barakken” af Siegfried Lenz, 2018.

Her møder vi en familie under anden verdenskrig, som ikke har ressourcerne til at fejre jul. Det er snart jul, men det er ikke noget de snakker om.

Det eneste de forbinder julen med er, at jeg-fortællerens storebror, Fred, vender hjem fra arbejdslejr, hvor han har siddet som tysk krigsfange efter at have kæmpet med i krigen.

Uddrag
Man får en vis sympati for novellens personer. Tanken om, at familien ikke har overskud eller muligheden for at holde jul, gør ondt.

Julen handler om at give, hvilket er tydeligt at mærke, at familien gør – de giver, det de kan. Jegfortælleren er en stor dreng på det tidspunkt novellen forløber sig over

men han er ikke gammel nok til at være indkaldt til den tyske hær, ligesom sin storebror. I begyndelsen fortæller ha historien på et senere tidspunkt, hvor han er blevet ældre.

Dette kan man se i den første sætning: ”Dengang…” (l. 1). Dette kaldes bagudsyn. Dette kommer til udtryk igen i slutningen, hvor han siger:

“Når jeg tænker på den jul, kan jeg mærke den varme, jeg havde skaffet, og høre min mor sige…” (l. 82-83).

Det er tydeligt at høre, at jegfortælleren ikke befinder sig på samme tidpunkt som de begivenheder, som han fortæller om.

I novellen er der en tæt sammenhæng mellem miljø og personerne i novellen. Her møder vi en familie på tre, som står i en kritisk situation.

De er tyske krigsflygtninge, og har mistet alt. De bor i et enkelt rum i en kold barak. Familiens situation understøttes af det fysiske miljø, som består af en baraklejr.

Baraklejren beskrives, som noget af det første i novellen, og det er ikke ligefrem et positivt indtryk vi får: Væggene mellem rummene består kun af “sammenkrøllet indpakningspapir” (l. 2)

de bruger “et fælles toilet” (l. 6), og barakkerne er fyldt “til bristepunktet” (l. 11) med mennesker. Det er ikke tilfældigt, at Lenz’ har valgt novellen foregår ved vinter- og juletid.

Ved disse to elementer formår han at skabe en vis konflikt: Hvordan kan de fejre jul, når de ikke har ressourcerne til det?

Det virker, som en umuligt opgave for dem. Dette skaber en sympati ved læseren, specielt fordi det er juletid.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu