Jul i barakken | Analyse | Siegfried Lens | 12 i Karakter

Indledning
Fiktion har ofte en måde hvorpå den maler et billede af den magiske stemning omkring julen, og kan bringe julestemningen, selv på en julidag.

Mange forbinder julen med varme i stuerne, der står i en komplimenterende kontrast med vinterens kulde, semistressende gaveindkøb, kvalitets tid med familien og meget mere.

Disse stemninger og sanseindtryk, er alle nemme at genkalde gennem fiktionens formidling af julen. Det er dog ikke alle, der trækker det længste strå hvad det angår livets privilegier

hvilket betyder at de aldrig har oplevet magien ved julen, som den beskrives i bøger, film eller af andre mennesker.

Men hvad er der tilbage ved julens essens, hvis ikke man har privilegiet at mærke magien ved julen på egen hånd?

Uddrag
Deres fysiske miljø resulterer desuden i, at familien ikke har overskud til at tænke på julen, før fortællerens storebror kommer hjem.

”Vi havde nok at gøre med at blive mætte og holde varmen, så vi tænkte ikke over datoen, og vi ville heller ikke have mærket noget til julen, hvis ikke Fred var kommet tilbage fra Donbass” (s.1, ll. 16-18).

De oplever problemer med at få maden til at gå op, og de har desuden ikke varme - hvilket udgør to af mange af evidente indikatorer, som peger på at familien tilhører underklassen.

Tilmed forklares det i citatet, at broderen Fred vender hjem fra kulmineområdet i Donbass, Ukraine/ Rusland, hvilket førhen i historien har fungeret som en arbejdslejr hvor tyske krigsfanger blev sendt hen for at bryde kul.

Det nævnes at broderen løslades af krigsfangelejren i forbindelse med julen¸ hvilket i andre film eller noveller, muligvis ville have været gennemspillet som et julemirakel på dramatisk vis.

I stedet beskrives Freds hjemsendelse i novellen, som en lettere triviel begivenhed. ”Fred lavede sig et leje af avispapir

brugte en vatteret jakke som tæppe og sov julen i møde fire dage og fire nætter, mens mor og jeg gik rundt og frøs og skændtes stilfærdigt med de to gamle […]” (s.1, ll. 21-23).

Jeg-fortællerens trivielle beskrivelse af Freds hjemkomst, viser hvordan familiens forhold til hinanden er hårdt præget af deres kummerlige levevilkår.

Der udtrykkes ingen form for savn i forbindelse med broderens tid som krigsfange, og han sover tilmed i fire døgn uden, at hverken moren eller jeg-fortælleren anerkender hans hjemkomst.

Juledagen bliver vendepunktet for novellen, da Fred står op til en ukendelig ambiance. ”Men så stod Fred op, åndede på vinduernes isblomster og kiggede længe ud over det trist landskab i Slesvig-Holsten og den rødlige himmel over byen” (s.1, ll. 25-27).

Det fysiske miljø tilegnes nu idylliske beskrivelser, der samtidigt står i kontrast med det krigsramte land.

Det afsløres at handlingen foregår i Slesvig-Holsten, hvilket forklarer den fremherskende tomhedsfølelse, der ligger bag beskrivelserne af miljøet - en følelse, som afspejler europæernes reaktion på afslutningen af 2. verdenskrig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu