Industrialisering og arbejderklasse | DHO

Indledning
Jeg har valgt emnet industrialisering og arbejderklasse, da arbejderklassens levevilkår var et stort tema i slutningen af 1800-tallet og har haft uvurderlig betydning for fx den måde, der forhandles overenskomster på i Danmark i dag.

Begrebet arbejderklasse eksisterer ikke i dag, selvom der naturligvis er forskel på levevilkår i højindkomstfamilier og lavindkomstfamilier. Den store forskel er, at i dag har alle lige muligheder for at skabe sig et godt liv.

Alle børn har lige muligheder uanset deres baggrund. I slutningen af forrige århundrede var det vanskeligt, for ikke at sige umuligt for et barn af en ufaglært arbejder at blive andet end sin far, når han voksede op.

Industrialiseringen var startskuddet for mange ændringer i det danske samfund. Vandringen fra land til by satte spor overalt og gjorde, at mange ting måtte ændres.

Der kom fokus på børnenes ret til en barndom og skolegang. Kvindernes rettigheder blev sat til debat, og arbejderne krævede at blive hørt.

De mange mennesker drømte om en bedre tilværelse i byen og nogle emigrerede endda til fx Amerika. Ikke mange fik opfyldt deres drømme, men måtte leve under trange og vanskelige kår tæt sammen i byen.

De oprør og protester, der blev skabt af arbejderne i perioden, var de første skridt på vej mod bedre tider for alle i det danske samfund.

Indholdsfortegnelse
Introduktion til opgaven 3
En tid i forandring 3
Erindring set med historiske briller 4
Litteraturen i industrialiseringen 6
Personkarakteristik af Carl Christiansen 6
Fortæller, kønsroller og sprog 6
Fortolkning af temaer 7
Samtidens og litteraturens fokus arbejderklassens vilkår. 8
Afsluttende tanker 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Vi får et indblik i børnearbejdernes liv i et uddrag af “En rabarberdreng vokser op” af Christian Christensen, der nedskrev sine barndomserindringer i sine sidste leveår.

Det kan diskuteres, hvorvidt erindringerne er en åben eller lukket kilde. Dette begrunder jeg med, at han ikke selv havde intentioner om udgivelse til mange, men blot havde nedfældet erindringerne selv.

Man kan sige, det er en tilbagedateret dagbog, i så fald er det en lukket kilde. Dette er væsentligt, for hvis kilden er åben, er den tiltænkt til mange modtagere og ikke blot en enkelt.

Vi kender ikke Christensens bevæggrunde for at skrive om sin barndom. Han kan have gjort det som en personlig bearbejdning af egne oplevelser og for at fastholde sine minder.

Eller han kan have gjort det for at sprede information om tiden ud til mange. I barndomserindringen får vi et indblik i, hvordan arbejdsforholdene er for børn i perioden 1870-1900.

Han skriver for at informere og fastholde informationer i en tid, hvor vilkårene for børnearbejdere under industrialiseringen var hårde.

Dog kom der i 1873 en lov, som skulle beskytte børnearbejderne som fx. børn under 10 år ikke måtte arbejde på fabrikkerne . I hans beretning hører vi om hans oplevelser som børnearbejder i tobaksfabrikken.

Kildetypen er en erindring fra Christian Christensen selv og en førstehåndskilde, fordi det er Christian Christensens egne barndomserindringer, vi hører om.

Man kan godt diskutere om kilden er troværdig, for hvis kilden suppleres med andre tidstypiske kilder, er erindringen troværdig, men ikke isoleret set.

Men man kan godt sige den er troværdig, hvis den skal vise Christian Christensens oplevelser som børnearbejder i perioden, men ikke hvis den skal vise det generelle billede af børnearbejdere under industrialiseringen, hertil skal man bruge mere end blot en kilde.

Selvom erindringerne først faktisk skrives 60-70 år efter, vil jeg definere kilden som værende synkron, da indholdet beskriver begivenheder, der foregik under perioden.

Ydermere afspejler den på realistisk vis, hvad vi også får oplyst i de øvrige tekster tilknyttet denne opgave.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu