Indledning
Folkeviser stammer fra middelalderen og blev oftest fremført af professionelle sangere, som tog rundt i landet og underholdt med de typisk meget moraliserende sangtekster til skræk og advarsel for tilhørerne.

Trylleviser er en underkategori af folkeviser og rummer som hovedregel overnaturlige væsner, som lokker og fordærver de prisgivne mennesker.

Et typisk træk for trylleviser er også en beskrivelse af en livsfase, en overgang fra et stadie til et andet, som oftest overgangen fra barn til voksen.

”Hr. Bøsmer i Elverhjelm” er et klassisk eksempel på en tryllevise, med overnaturlige væsner, elve, og beskrivelsen af en ung mands overgang fra barn til voksen.

Uddrag
I visen er der flere stilistiske træk og det ses helt fra starten af visen hvor vi introduceres til Hr. Bøsmer: ”Hr. Bøsmer var den vænest af dem” (s.1, l.12)

Her ses der formelsprog i form af ordet ’vænest’, hvilket er et ord oftest brugt i folkeviser. Ordet betyder smuk og det beskriver i denne sammenhæng Hr. Bøsmers skønhed. Vi ser også formelsprog lidt længere nede på side 1, linje 20:

”Sildig om aften, der Dug drev på” ’Sildig en aften’ er en typisk vending set i folkeviser, som betyder en sen aften, hvor det i dette eksempel beskriver den sene aften, hvor Elverkonen kommer til Hr. Bøsmer, hvilket forlænges nedenfor:

”Den ellekone tog sig over kåbe Blå den ellekone tog sig over kåbe Blå” (s. 1, l. 21-22). Dette er et godt eksempel på elverpigens utroværdighed i og med hun tager kåben på og dermed skjuler sit sande jeg for at kunne få den unge og ”væne” Hr. Bøsmer.

Her opstår også epanastrofe, hvor slutningen på første sætning bliver starten på næste, hvilket trækker tempoet ud af visen, men samtidig gør den nemmere at huske.

I teksten bliver der også varslet om at noget vil gå galt, i det tre faser, hvilket vi ser ved hjælp af iscolon. Det ses i anden og tredje fase:”Hr. Bøsmer taler til svende to: I sadler min ganger Grå

I sadler min ganger Hvid til Stenebro så vil jeg ride”
Her gentages forrige ord i følgende strofe, hvor tempoet dermed bliver langsommere og man bliver mere opmærksomhed på lige netop dette sted i teksten.

Det er altså et sted vi skal lægge mærke til, hvor Hr. Bøsmer skal til at drage mod Elverhjelm. Altså han skal væk fra sit hjem.