Hed August | Analyse | Knud Holst

Indholdsfortegnelse
Syndefaldet som motiv
- Hvordan skal opgaven struktureres?
• Du skal skrive 6 afsnit fordelt på 2- 2 1/2 side (pkt. 12, 1⁄2 linjeafstand)
- Hvordan struktureres et godt afsnit?

Knud Holst: Hed august

Uddrag
Syndefaldet som motiv
Skriv en analyserende artikel om syndefaldet som motiv.

Din opgave skal indeholde en analyse og fortolkning af Knud Holsts novelle “Hed August” fra novellesamlingen Min bedstefars nat og andre almanakhistorier (1978).

Du skal bl.a. fokusere på fortællerens forståelse af sig selv. Giv en perspektivering til en anden tekst, der benytter sig af syndefaldet som motiv.

Hvordan skal opgaven struktureres?
• Du skal skrive 6 afsnit fordelt på 2- 2 1/2 side (pkt. 12, 1⁄2 linjeafstand)

- 1. afsnit er indledningen, hvor du fanger din læser med noget interessant og præsenterer teksten (dvs. forfatter, titel, årstal) og tekstens tema.

- 2., 3., 4. og 5. afsnit fortæller om hver sit aspekt af teksten. Det kunne fx være komposition, sprog, fortæller, personkarakteristik, forholdet mellem personerne, miljø, temaerne, budskabet mm.

Inden for disse afsnit skal der være 1-2 korte citater fra din tekst – husk at kommentere dem!

- 6. afsnit er konklusionen, hvor du samler op på jeres analyse og fastslår hvordan teksten skal fortolkes og perspektiverer til én anden tekst der benytter sig af syndefaldet som motiv. Husk at den sidste sætning gerne skal indeholde en pointe, læseren kan tage med sig.

---

Jeg cyklede hjem fra min bedstemor om formiddagen, da det ikke var så hedt. Foran mig var 30 kilometer med tjærelugtende asfalt, med hed vild skønhed, med oprivende tørst. Jeg havde penge, men ville nødigt af med dem. Jeg var en ringeagter af sodavand og den slags.

Det var andet år, jeg prøvede turen. Jeg elskede den ikke. Jeg hadede den heller ikke. Heden var slem, en tyktflydende varme, der bulnede ud af himlen og klistrede én fast i sig selv.

Det lugtede af varme overalt. Måske kom det af de mange kornmarker langs vejene. Græsset i vejkanterne var svedet ned og brunsort i farven. Det hændte, man så en pjusket ged stå og skrabe i asfaltkanten. Folk var gedeavlere dengang.

Jeg kom som regel gennem byer, jeg ellers aldrig så og knap nok kendte. De skuffede som regel.

En besynderlig tavshed prægede dem alle sammen. Næsten mennesketomme lå de der og bagte og blev mørkere og mørkere fra dag til dag.

Brunlige murstenshuse glødede med andre hvidkalkede blændende ind imellem. I middagslyset var der noget dobbelt ved dem, en rand, der stod og vibrerede i deres omrids og hvert øjeblik kunne skille sig ud i en ny form, et nyt hus.

Mejerierne stod uddøde midt på torvet med en hvidgrå cementperron, hvor enkelte vandsjatter antydede, at de havde været anvendt engang.

Skoler lå små og øde, butikker lå små og øde, smedjerne gav kun enkelte spinkle slag fra sig. Det sang ikke fra disse triste byer. Stenlugt og hede, det var det hele.

Måske en enkelt køter, der sløvt stod og sov på en trappesten, en opløst cyklist med en æggekurv i bagagebæreren, ellers ikke noget.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu