”Havfruens sang” af Henrik Pontoppidan

Indledning
En af de store danske forfattere er Henrik Pontoppidan (1857-1943). Det moderne gennembrud er en litterær periode fra slutningen af 1800-tallet og opstod som en reaktion på romantikken.

Henrik Pon- toppidan har skrevet novellen ”Havfruens sang”, som er fra samlingen ”krøniker” fra 1890, og beskæftiger sig med mennesket naive tankegang i forhold til det overnaturlige.

Dette forhold er meget centralt i ”Havfruens sang” og det er fokusset i denne novelle.

Tekstens titel kan ved første øjekast godt synes at lægge op til noget med en syngende havfrue eller generet noget eventyrligt men har man kendskab til Pontoppidans forhold til denne urealistiske genre, opfatter man hurtigt en tydelig, ironisk klang.

Uddrag
Doktoren bevarer overblikket i en situation, hvor menneskets fantasi gerne vil have overtaget, hvilket synes som den nemme løsning, og det får ham til at fremstå som en stærk person. Dette kan direkte overføres til en kritik af romantikken, i form af det barnlige, i kontrast til det moderne gennembrud i form af det stærke.

Romantikken havde fokus på det ideelle og var ifølge Brandes en naiv form af fortiden, hvor det moderne gennembrud bryder igennem med den rationelle tankegang i forhold til naturen og mennesket og i stedet fokuserer på det der er frem for hvad der kunne være.

Det er også dette forhold der tydeligt ses i ”Havfruens sang”: der er forskel i, hvorvidt om lyden kunne være fra en havfrue, eller hvad den i virkeligheden er.

Slutningen i novellen er drastisk, den ender på en måde man ikke ville have forventet.

Det er et tegn på at det realistiske har taget over, de finder nemlig ud af hvad lyden er. Det kunnet let fortolkes som om Pontoppidan direkte gør grin med romantikken, og de personer, der var en del af det.

Det var de personer, der dvælede i den falske overnaturlighed, der blev bange og ville flygte, og deres handlinger og reaktioner var naive og måske endda direkte dumme.

Pontoppidan opsætter det rationelle overfor det irrationelle, og viser hvordan menneskets underbe- vidsthed stadig har tendens til at hælde mod det irrationelle, altså mod det ikke virkelige.

Selvom personerne fra novellen ved, at den mystiske lyd havde en logisk forklaring, bevares følelsen af at have oplevet noget overnaturligt, ”Og skønt de nu alle vidste, at alt var gaaet ganske naturligt til, bevarede de dog haardnakket en uhyggelig Fornemmelse af at have været i Kast med hemmelige og overnaturlige Aander.” (s. 23, linje 23-25), hvilket viser, at mennesket altid vil have en snært af mistro til, at det overnaturlige ikke eksisterer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her