Harpens kraft | Analyse | Ebbe Skammelsøn | 10 i Karakter

Indledning
Harpens kraft er en folkevise, men af den art som vi kalder for trylleviser. Disse trylleviser er overnaturlige og handler oftest om en persons forlovelse.

Denne drejer sig om overgangen fra barn til voksen. I harpens kraft indgår der et overnaturligt og magisk væsen i form af en trold, som også er et af tryllevisernes kendetegn.

Harpens Kraft består af 32 strofer og 2 omkvæd. Visen er bygget op af 2-linjede strofer, da man ikke tæller mellem- og omkvædet med.

Der er enderim i form af øre- og øjerim, efter rimskemaet A-A. Et eksempel på ørerim er strofe 2 vers 1 og 2: ”Hvad heller græder I for guld så rød” og ”heller græder I, for I er bleven min mø”.

Med datidens udtale rimer disse to ord på hinanden. Et eksempel på øjerim er strofe 11 vers 1 og 2:

”Det skal jeg eder til ære gøre” og ”tolv riddere skal eders ganger føre” og i strofe 16 vers 1 og 2: ”Jomfru rakte op sin hviden hand” og ”Min ædelige herre hjælp mig til land”.

Uddrag
Hvis man skal forstå hendes bekymring, så skal man forstå, hvilke ændringer brylluppet forårsager i hendes liv. Hun står midt i en udvikling til at blive en kvinde.

Hun skal træffe et stort valg om, hvorvidt hun kan stå på egne ben. Familien er væk. I middelalderen kendte man oftest ikke meget til sin ægtemand inden man skulle giftes, så hun ville stå alene med en mand, som hun knap nok kendte.

Dengang var de fleste ægteskaber arrangeret. Bruden fastslår dog, at hun ikke går ind i ægteskabet mod sin vilje: ”det er og med min vilje, jeg er bleven jer mø”.

Livet som en lille pige vil være slut. Hun skal påtage sig opgaven at være hustru og moder. Hun træder ind i de voksnes rækker og får ansvar og pligter, som hun skal leve op til.

I middelalderen var overgangen mellem barndommen og voksenlivet ikke så blød, som den er i dag. Der var ingen ungdom, så derfor føltes det at blive gift som et stort skridt.

Denne overgang har for brudens vedkommende skabt en stor indre uro. Hun er i tvivl om, hvorvidt Villemand har, hvad hun leder efter og er bange for at skulle tage det store skridt og binde sig.

Denne overgang bliver i Harpens Kraft symboliseret ved hjælp af broen, hun skal krydse. På den ene side står hun som en ugift pige og på den anden side vil hun blive til en gift kvinde.

Frygten fylder meget i brudens bevidsthed. Hun har svært ved at skulle acceptere skæbnen og frygter den. Mens hun ridder hen over broen, går hun igennem udviklingen.

Midt på broen snubler hendes hest. ”Hendes ganger den skred på femten søm, nedre sank den jomfru for striden strøm”.

De 200 svende og 12 riddere prøver at redde hende, men de kan intet stille op. Så ankommer Villemand til broen og beder en lille dreng om at hente hans guldharpe.

Da Villemand får sin harpe begynder han at spille. Så dukker en trold op fra vandets overflade. Trolden kan være et symbol på den indre kamp, hun kæmper, og den angst som hun skal have overvundet.

Instrumentet har ikke alene ført bruden til overfladen, men også hendes to søstre. Den er magisk og viser middelalderens syn på musikkens magiske kræfter.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu