Indledning
Nanna Goul udkommer i 2017 med novellesamlingen, Erle Perle, hvor man finder novellen ”Har man sagt A”. Her beskrives livet hos en ikke helt normal familie i middelklassen.

Særligt fokuseres der på fremstillingen af familien, ved at opstille en konflikt mellem faderens kærlighed til sine børn og forholdet til sin kone.

Dette vil der kigges nærmere på, med fokus på tekstens genretræk, brugen af humor og forholdet mellem personerne.

Uddrag
Beslutningen om at sende Mikkel og Mille ud i garagen er morens, og selvom faren modsiger dette, er han for svag til at komme igennem med sin mening, og børnene rykker i garagen og videre i hundehuset.

Han vil dog ikke virke svag eller tilbageholden, så han får det til at lyde som at det var hans beslutning, da han siger, ”har man sagt A, må man også sige B”.

Dette gentager sig da han, efter at have smidt børnene i hundehuset, siger ”har man sagt A, må man også sige B, og har man sagt B, må man også sige C.”

Moren gør alt for sine egne børn, hvor farens børn må lide konsekvensen. Derfor kan man beskrive hende som den onde stedmor - noget som vi også ser i eventyr, hvilket godt kan virke lidt forvirrende.

For efter at have læst denne tekst er det forståeligt at man kan være i tvivl om hvilken genre den egentlig er.

For ja, det er en novelle, men grunden til tvivlen ligger i at lige netop denne novelle indeholder en masse genretræk som minder om dem vi ser i eventyr. Som nævnt den onde stedmor, og gentagelserne af ”Har man sagt A må man…”.

Derudover har vi at gøre med et søskendepar som, efter at være blevet flyttet ud, bliver omtalt som hunde og ovenikøbet uhyre. ”

Mikkel og Mille er ikke hunde, selv om det er tæt på”, ”ingen turde dreje hovedet i frygt for synet af de to glubende uhyrer.”

Uhyre er normalt ikke noget vi ser i noveller, men snarere i eventyr. Det er altså en novelle med en masse eventyrtræk.

At novellen foregår i en provins, i et parcelhus, og i Bilka som man kender, men så med en masse eventyrtræk, er med til at gøre den anderledes og også ret absurd, og det er en af de ting som frembringer en vis humor.

Særligt fordi det ikke er noget man forventer i sådan et ’normalt’ parcelhusmiljø.