Indholdsfortegnelse
Reaktions mekanismer:
Bimolekylære elementarreaktioner:
Unimolekylær elementarreaktioner:
Termolekylære elementarreaktioner:
Endoterme og Exoterme reaktioner:
Reaktionshastighed:
Katalyse:
Kemisk ligevægt:
Ligevægtsloven
Ligevægtskonstanten:
Energien i en kemisk binding
Ionforbindelser og elektronparforbindelser
Elektronparbinding(kovalent binding)
Polære elektronparbindinger
Elektronegativitet
Intermolekylære kræfter
Dipol-dipolkræfter
Dispersionskræfter
Hydrogenbindinger
Hydronudveksling
Korresponderende syre-basepar
Amfolytter
Syrer og baser i vandige opløsninger
Vands egendissociation
Oxonium og hydroxid
Syrer og basers styrke
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Reaktions mekanismer:
Det er sjældent, at reaktionsskemaer giver en fuldstændig forklaring på, hvad der faktisk sker under en reaktion. De viser typisk kun, hvad der kommer ud af reaktionen.
Men i virkeligheden foregår de fleste reaktioner gennem flere forskellige trin, som kaldes elementarreaktioner. Disse trin udgør kun en del af den samlede reaktion.
Med dinitrogenpentaoxid:
2 N2O5(g) à 4 NO2(g) + O2(g)
I første elementarreaktion spaltes molekylet:
N2O5 à NO2 + NO3
Idet nitrogentrioxid er et ustabilt molekyle, vil det blive spaltet hurtig igen:
NO3 à NO + NO2
Nitrogenoxid som netop er blevet dannet vil reagere med endnu et dinitrogenpentaoxid molekyle:
N2O5 + NO à 3 NO2
Når vi identificerer disse grundlæggende reaktioner, kan vi opnå en bedre forståelse af, hvorfor det er vigtigt at balancere en reaktionsligning. For eksempel kræver processen, at der er to N2O5-molekyler til stede, hvoraf det ene nedbrydes, mens det andet reagerer med et NO-molekyle.
Hvis vi ser på højre side af reaktionspilen, kan vi se, at der dannes 4 NO2-molekyler og 1 O2-molekyle. Ved at balancere reaktionen kan vi sikre, at antallet af atomer på hver side af pilen er det samme.
Bimolekylære elementarreaktioner:
En bimolekylær elementarreaktion forekommer, når to molekyler interagerer og reagerer med hinanden. Imidlertid sker der ikke altid en reaktion, når to molekyler kolliderer.
For at en reaktion kan finde sted, er der to afgørende faktorer, der skal opfyldes:
1: Molekylerne skal kollidere i den rigtige orientering, så atomerne, der skal binde sig sammen, vender mod hinanden.
2: Der skal være tilstrækkelig energi til stede for at bryde de eksisterende bindinger i molekylerne og for at muliggøre dannelsen af nye bindinger.
Eks. Med Nitrogendioxid og carbonmonoxid:
NO2(g) + CO(g) à NO(g) + CO2(g)
Vi kan observere, at et oxygenmolekyle skifter plads, hvilket resulterer i, at bindingen mellem nitrogenmolekylet og det ene oxygenmolekyle bliver brudt, samtidig med at carbonmolekylet fra CO binder til oxygenmolekylet. Det er derfor afgørende, at det ene oxygenmolekyle fra NO2 vender mod carbonmolekylet fra CO.
For at de to molekyler kan trænge ind i hinandens valenselektronskaller og bryde NO2's elektronparbinding, og samtidig danne en ny elektronparbinding i CO2, er der behov for tilstrækkelig energi, da de to elektroner frastøder hinanden.
Som en konsekvens vil atomet fra det andet molekyle (i dette tilfælde et oxygenatom) overføres til det første molekyle.
Det resulterende produkt kaldes et aktiveret kompleks. Når de to reaktanter nærmer sig hinanden, stiger den potentielle energi (EPot) som følge af molekylernes frastødning.
Ved selve reaktionen er EPot på sit højeste, hvilket definerer det aktiverede kompleks. Når reaktionen er afsluttet, falder EPot igen. Hvis der ikke er tilstrækkelig energi, vil EPot ikke stige nok, og reaktionen vil ikke finde sted.
Den nødvendige energi for at opnå det aktiverede kompleks kaldes reaktionens aktiveringsenergi, Ea.
Skriv et svar