Genforeningen | Analyse

Problemformulering
Hvilken betydning fik valgpropaganda på henholdsvis tysk og dansk side i Nord- og Mellem Slesvig for afstemningsresultatet om genforeningen i 1920?

Redegør i korte træk for fordelingen af tyskere og danskere i grænselandets zone 1 og 2, samt baggrunden for og resultatet af Aabenraa-resolutionen.

Analyser den vedlagte valgplakat fra 1920 samt digtet af Henrik Pontoppidan med fokus på fremstillingen af danskhed. Sammenlign med en tysk valgplakat.

Vurder afslutningsvis hvorvidt valgpropagandaen har haft indflydelse på resultatet

Indledning
I 1920 blev der trukket en ny grænse mellem Danmark og Tyskland, ved en folkeafstemning. Noget lignende er kun sket få andre steder i verden.

Efter folkeafstemningen kom det nordlige Slesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland, til Danmark. Det blev kaldt for ”Genforeningen”, ligesom vi kender i dag, og det blev fejret med stor jubel i både Danamark og Sønderjylland.1

Op til afstemningerne blev der både fra dansk og tysk side lavet en stor mængde propagandamateriale, som skulle appellere til den nationale ånd og overbevise vælgerne om at stemme for enten dansk eller tysk tilhørsforhold.

Afstemningen i Zone 1 blev afhold den 10. februar 1920, hvor et stort flertal stemte for en genforening med Danmark.

En god måned senere den. 14 marts 1920, blev der stemt i Zone 2, og her blev det et overbevisende stort tysk flertal. I hvor stor en grad resultatet var påvirket af den enorme mængde propaganda, vides dog ikke.2

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 1.2
Redegørelse 2
Analyse 4
Diskussion/Vurdering 6
Konklusion 6.1
Redegørelse 6.2
Analyse 6.3
Litteraturliste 7
Bilag 8

Uddrag
Da første verdenskrig afsluttes og tyskerne tabte krigen, var en mand ved navn Hans Peter Hansen, dansk politiker og organisator for den danske bevægelse, med til at få afstemningen gennemført, da Tyskland i 1918 gjorde det muligt for Sønderjylland at stemme sig dansk igen.

For at dette resultat skulle komme igennem og sikre at vi fik grænserne tæt på normalen igen, måtte vi dele Slesvig op i 3 zoner, som gik til dansk fordel, da man havde en forventning om, at hvis man stemte i Zone 1, så var der stor risiko for at Danmark ville vinde, og hvor Zone 3 var den som tyskerne var mest sikre på at vinde.

Derfor valgte begge nationer at sætte deres tid og penge af til Zone 2. Efter 2 års valgkampagne blev stemmerne talt op og valget endte med at Tyskland fik zone 2-3 og Danmark fik zone 1, som var noget mange danskere, var til stor begejstring for.

6Det var HP. Hansen der i 1918, efter at kunnet se at de tyske tropper ville lide et nederlag, i oktober bad Tyskland om våben tilstand som gav HP.

Hansen mulighed for at rejse det nordslesvigske spørgsmål, under henvisning til både Pragfredens § 5 og den amerikanske præsident Wilsons tilkendegivelser om fredsprogrammet, de berømte 14 punkter.

Med en god strategi fik Hanssen både rejst spørgsmålet i den tyske Rigsdag, informeret den danske regering om interne tyske overvejelser og lanceret en regional underskriftsindsamling, som resulterede i massiv opbakning fra 287 dansksindede foreninger i Sønderjylland.

7Hvorefter han gik sammen med vælgerforeningen for Nordslesvig, som præciserede med Aabenraa- resolutionen som kom til konklusion at man skulle have en am bloc-afstemning nord for linjen ved Tønder og Kruså, og en kommune afstemningen ved byerne syd for linjen.

Dette blev vedtaget i Aabenraas folkehjem hvor HP. Hansen gik ud på balkonen og udråbte det foran 3000 tilskuere.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu