Genforeningen 1920 | DHO | 10 i Karakter

Indledning
I 1920 blev der trukket en ny grænse mellem Danmark og Tyskland, ved en folkeafstemning. Noget lignende er kun sket få andre steder i verden. Efter folkeafstemningen kom det nordlige Slesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland, til Danmark.

Det blev kaldt for ”Genforeningen”, ligesom vi kender i dag, og det blev fejret med stor jubel i både Danamark og Sønderjylland.1

Op til afstemningerne blev der både fra dansk og tysk side lavet en stor mængde propagandamateriale, som skulle appellere til den nationale ånd og overbevise vælgerne om at stemme for enten dansk eller tysk tilhørsforhold.

Afstemningen i Zone 1 blev afhold den 10. februar 1920, hvor et stort flertal stemte for en genforening med Danmark.

En god måned senere den. 14 marts 1920, blev der stemt i Zone 2, og her blev det et overbevisende stort tysk flertal. I hvor stor en grad resultatet var påvirket af den enorme mængde propaganda, vides dog ikke.2

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 1.2
Redegørelse 2
Analyse 4
Diskussion/Vurdering 6
Konklusion 6.1
Redegørelse 6.2
Analyse 6.3
Litteraturliste 7
Bilag 8

Uddrag
3Genforeningen 1920 blev en dag mange danskere og tyskere vil huske mange år frem, da det skilte familier fra-, men også genforenet med hinanden. I Danmark i dag fejrer vi denne dag som en genforening, hvor man i Tyskland ser det mere som en afståelse.

4Med henblik på en langvarig nationalitetskamp organiserede den danske bevægelse sig fra 1880érne, i en række store og små nationale foreninger.

Forbindelsen til Danmark og de folkelige bevægelser dér styrkedes i takt med, at myndighedernes forsøg på at fortyske Nordslesvig med tvang intensiveredes.

I 1888 blev tysk således eneste undervisningssprog i folkeskole, og staten indledte samtidig køb af landbrugsjorden, for at sikre den på tyske hænder.

Den danske bevægelse kunne imidlertid hævde sig. Den uafhængige bondestand, som var dens rygrad, holdt stand i jordkampen og beholdt sin afgørende indflydelse i det nordslesvigske samfund, fordi byerne kun voksede langsomt.

Kulturelt og politisk forvandledes de dansksindede slesvigere til danske sønderjyder. Denne indre vækst fortsatte på trods af den undertrykkelse under den såkaldte ”køller politik” 1897 – 1901

men efter århundredeskiftet vandt tyskheden dog talmæssigt frem, især i købstæderne. I Flensborg fik det allerede skæbnesvangre konsekvenser for danskheden i 1880érne

idet dansksindede arbejdere begyndte at stemme socialdemokratisk. Den flensborgske danskhed svækkedes dog også af, at byens dansksindede altovervejende havde tyske dagligsprog.

Under 1. verdenskrig 1914 – 1918 måtte også de dansksindede sønderjyder som tyske statsborgere sende de unge mænd til fronten, hvor ca. 4.000 blev dræbt.5 Det tyske nederlag og revolutionen i 1918 åbnede imidlertid vejen for en genforening med Danmark.

De danske sønderjyder krævede en folkeafstemning, og dette krav blev imødekommet i fredtraktaten i 1919. I 1920 gennemførtes to folkeafstemninger.

Den 10. februar stemte Nordslesvig (Zone 1) under ét sig med et flertal på 75% af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80% af vælgerne i den mellem slesvigske afstemningszone (Zone 2) der imod for områdets forbliven under Tyskland.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu