Fuglemenneskerne | Analyse

Indledning
Det første der kommer ud af en jordemoders eller en læges mund når man er blevet født er ”det blev en dreng/pige”. Dermed får mennesker allerede et mærkat fra det første sekund, de møder virkeligheden.

Men kan man bare tilskrive mennesker en identitet på den måde? I dag ser vi mange tendenser til, at folk ikke føler, at der måske er overensstemmelse mellem deres sande jeg og fx deres navn.

Heldigvis er det mere tilladeligt i dag end nogensinde før at jagte sit sande jeg – i hvert fald i Danmark.

Temaet ”identitetsforandring” bliver brugt af Kasper Colling Nielsen i fuglemenneskerne fra 2010. Denne novelle bearbejder emnet på en lidt anden måde en normalt. Novellen omhandler et dyreskifte, frem for et mere normalt kønsskifte.

Noget af det første der kommer ud af en jordmoder mund når man bliver født er oftest ”det blev en dreng/pige”.

Dermed får mennesker allerede som nyfødte sat et slags mærkat på at de møder virkeligheden. Men kan man virkelig bare tilskrive menneskers identitet på den måde?

Der er tit mange tendenser til at mennesker ikke føler at der er overensstemmelse mellem deres sande jeg, og deres navn.

Heldigvis for vores samfund, har vi alle sammen mulighed for at jagte lige præcis hvem vi er, vores sande jeg.

I novellen fuglemenneskerne bliver temaet ”identitetsforandring” brugt op til flere gange. Novellen fra 2010, bearbejder temaet på en lidt alternativ, men spændende måde. Novellen omhandler et dyreskifte frem for et almindeligt kønsskifte.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Resume:
Personer:
Fortæller:
Miljø:
Fortolkning:
Afslutning:

Uddrag
Fortælleren i fuglemenneskerne kategoriseres for mig som 3. persons fortæller (S 47 L. 1). Det kan man se, fordi fortælleren benævner alle personerne med navne.

Fortælleren har en ydre synsvinkel, som overhovedet ikke fokuserer på det indre ift. tanker og følelser. Det er af den grund ikke en alvidende fortæller, men nok mere en personal-fortæller.

Fortælleren er også meget objektiv, forstået på den måde at den fokuserer meget på de faktuelle ting. Fortælleren har en rolle som oftest kaldes ”fluen på væggen”.

I teksten hører man også om en et udklip fra en dagbog. Her kan fortælleren kategoriseres som 1. persons fortæller (S 47 L. 14-22), fordi han nævner sig selv som ’jeg’.

Det fortæller os at vi har med en subjektiv fortæller frem for en objektiv fortæller, fordi det er jans egne og personlige minder.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu